Tekst og foto: René Jørgensen og privatfoto
24. maj 2026

Tulipanfest og gensynsglæde fyldte Navergården og Torvet med musik og liv

Der var lys i alle farver, fyldt dansegulv og gensynsglæde i luften, da Navergården dannede rammen om endnu en festlig aften under Tulipanfesten. Folk var kommet hjem fra alle dele af landet for at mødes med gamle venner, feste sammen og ikke mindst opleve gruppen De Store live på scenen.

Fra første tone var stemningen intens. Publikum stod tæt foran scenen, mens musikken strømmede ud over pladsen under de farverige lamper. Flere havde taget turen tilbage til Ribe netop for at være en del af festen og mærke den helt særlige stemning, som Tulipanfesten gennem årene er blevet kendt for.

På scenen leverede De Store et energifyldt show med nærvær, humor og masser af musikalsk overskud. Bandet fik hurtigt publikum med sig, og fællessangen bredte sig mellem de mange fremmødte. Fra scenekanten kunne man se mennesker i alle aldre nyde aftenen skulder ved skulder.

Bag trommerne og instrumenterne blev der arbejdet koncentreret, mens publikum kvitterede med dans, smil og hævede glas. Navergården summede af liv langt ud på aftenen, og de mange kulørte lys gav området en næsten sydlandsk festivalstemning.

Tulipanfesten handler ikke kun om musik – den handler også om traditioner, fællesskab og om at vende hjem. Det kunne mærkes denne aften, hvor både lokale og tidligere Ribe-borgere var samlet til en Fællessang og nostalgi fyldte Torvet under Tulipanfesten

Torvet i Ribe var fyldt med mennesker, og der var ingen tvivl om, hvorfor folk var mødt op. Musikken trak. Stemningen var høj, og publikum sang med fra første tone, da bandet Masser Af Succes endnu engang indtog scenen under Tulipanfesten.

Bandet er efterhånden blevet en fast tradition ved festen i Ribe og leverede igen et musikalsk genhør med de klassiske sange fra Gasolin’ og Kim Larsen. Publikum blev taget med over Langebro og dybt ind i de melodier og tekster, som Kim Larsen gennem årtier tryllebandt Danmark med.

Rundt omkring på Torvet blev der snakket, grinet og sunget med ved bordene, mens sommeraftenen dannede den perfekte ramme om koncerten. Mange nød gensynet med både musikken og hinanden, og fællesskabet var tydeligt blandt de mange fremmødte.

Men midt i den gode stemning melder der sig også en tanke, som flere måske genkender.

Mange kopibands, der spiller Gasolin’ og Kim Larsen, vælger ofte at afslutte koncerten med nummeret ”Om lidt bli’r her stille”. Sangen blev oprindeligt skrevet til Cirkus Himmelblå og handler om stilheden og tomheden, når forestillingen er slut, og publikum og artister går hver til sit.

Smuk er sangen uden tvivl. Men for mange mennesker forbindes den også med begravelser og bisættelser. Derfor kan afslutningen på en ellers glad og festlig aften pludselig sende tankerne hen på dem, man har mistet.

De tanker vil altid være en del af livet, men spørgsmålet er, om det nødvendigvis behøver være den sidste følelse, publikum tager med hjem efter en festlig koncert på Torvet.

Måske tænker musikerne ikke over det. Men ude blandt publikum rammer sangen ofte dybere, end man umiddelbart tror. fest, der endnu engang viste, hvorfor Tulipanfesten fortsat samler folk år efter år. (Det sidste er ikke redaktionens holdning, men min egen)

De store fanger publikum fra det minut de er på scenen og viser dygtige musikere der glæder Ribe-borgerne gang på gang.

der var fest på Torvet hvor der danset og sunget til midnat.