Tekst og foto: René Jørgensen
24. maj 2026
350 kvinder gjorde damefrokosten til årets fest: “Nej, vi skal ikke hjem – vi skal videre”
Der var hverken stille bønner eller fromme miner, da årets damefrokost under tulipanfesten løb af stablen. Tværtimod. Feststemningen ramte teltet fra første minut, hvor 350 festklædte kvinder indtog en totalt udsolgt damefrokost med højt humør, kreativ udklædning og kø ved baren allerede inden start.
Hele ni barmænd stod klar til at tage imod de tørstige gæster, mens latteren rungede mellem borde pyntet efter årets tema: kristendom. Og fantasien fejlede bestemt ikke noget.
Der var glorier, røde djævlehorn, faldne engle og kreative fortolkninger af både dåb, bryllup og begravelse. Nogle gik efter hyggen, andre gik benhårdt efter præmien for bedste hovedbeklædning – et gavekort på 2.500 kroner.
Maden stod Diana Madunivers for, men flere havde også selv medbragt madkurve til den traditionsrige eftermiddag, hvor mange gengangere igen fandt vej til teltet.
Sherifstjerne og “spritter på ledsaget udgang”
Blandt de feststemte kvinder var Anne fra Høm/Seem, som deltog for første gang – iført sherifhat med stjerne. Anne var en del af et større linedance-hold på 16 deltagere.
– Så længe vi er stive, er vi i live, stod der på ryggen af fire kvinder, der kaldte sig “Spritter på ledsaget udgang”. Under teksten stod den klare melding: – Nej, vi skal ikke hjem, vi skal videre.
Ved bordene tæt på baren sad flere “Ribe-piger”, som til daglig er flyttet fra byen, men som hvert år vender hjem til damefrokosten. Blandt dem var Marianne (Søborg), hjemme på besøg fra Australien, sammen med søsteren Pernille og Hingeberg-søstrene.
“De Hellige Høns” vakte opsigt
Et af de største og mest festlige indslag kom fra gruppen “De Hellige Høns”, hvor 23 kvinder mødte op med masser af energi og højt humør.
De mange “høns” nød opmærksomheden og stillede gerne op til holdfoto, mens stemningen steg i takt med musikken og de kolde drikke.
Kreative hatte imponerede dommerne
“Jeg sætter min hat som jeg vil – og sætter den gerne på spil.” Sådan sang Daimi i Klaus Rifbjergs tekst fra 1967 i den danske filmmusical Jeg er sgu min egen. Og netop hatten blev sat på spil, da de tre bedste hovedbeklædninger skulle kåres.
Der blev dystet om de mest kreative hatte, vurderet af caféindehaver Lise Frederiksen og frisør Cesar Eugenio.
Dommerne var især imponerede over trioen Anita, Kathrine og Pernille, som løb med førstepladsen. Temaet på deres hatte var dåb, bryllup og begravelse, og flere detaljer var endda fremstillet med 3D-print.
– Det er interessen for udsmykning og detaljerne, der driver mig, lød det fra Anita Andersen efter sejren. Hattene var de tre dog enige om, men Anita havde erfaringen.
Andenpladsen gik til Linda Callesen for den detaljerede hat “Livstræet”, mens “De Hellige Høns” kunne fejre en tredjeplads.
Musik, varme og højt humør
DJ Marzello sørgede for de første festlige rytmer, inden bandet EWOLING overtog scenen fra klokken 14 og for alvor satte gang i festen.
Det blev en varm dag i teltet – både i temperatur og stemning – og for mange deltagere er damefrokosten fortsat et af årets absolutte højdepunkter under tulipanfesten.
Én ting stod i hvert fald klart, da de sidste toner spillede:
Intet har forandret sig. Damerne kan stadig feste.
(Se flere fotos under teksten)
Der var kø ved indgangen
Store smil og glade piger på vej ind i teltet til en herlig eftermiddag
Om det var taktik møde før løjerne blev sluppet løs vides ikke, men drengene, de var klar
Blandt de feststemte kvinder var Anne fra Høm/Seem, som deltog for første gang – iført sherif hat med stjerne. Anne var en del af et større linedance-hold på 16 deltagere.
Andenpladsen gik til Linda Callesen for den detaljerede hat “Livstræet”
Et af de største og mest festlige indslag kom fra gruppen “De Hellige Høns”, hvor 23 kvinder mødte op med masser af energi og højt humør. Flot 3. plads
Der blev dystet om de mest kreative hatte, vurderet af caféindehaver Lise Frederiksen og frisør Cesar Eugenio.
Her er de 4 muntre piger fra Strikkeklubben
Jette Hingeberg Madsen, tidligere Ribe havde tager turen hjem til festen, hvad hun gør hvert år. Den røde t-shirt skulle egentligt have siddet på kroppen af en fra betjeningen, men han måtte afgive den, og han blev ikke den eneste.
Der blev festet og hygget i teltet. Vi ses næste år
