Tekst og foto: Renè Jørgensen
3. november 2021.

Kom helt tæt på historien om de første kvindelige fotografer

En historie om banebrydende kvindelige fotografer og deres liv og arbejde bag linsen for over 100 år siden.

Kulturhuset i Randers, viste i en periode en fascinerende rejse gennem kvindeliv og fotokunst, når man oplever udstillingen ”I skyggen”. I skyggen – De første kvindelige fotografer har tiltrukket sig masser af opmærksomhed. Med udstillingen indtager de kvindelige fotografer for første gang deres berettigede plads i den nationale fotografihistorie, og udstillingen har vakt opmærksomhed og høstet ros.

De danske kvindelige fotografer i 1870’erne viser, at de i den grad fortjener at blive trukket frem af mørkekammeret. ”

Hvor blev omtalen af Ribe fotografen af?

MEN, når man går de flittige kvindelige fotografers historie igennem på udstillingen i Randers, er der lige som der mangler et navn. Hvordan kan man glemme Bodil Hauschildt, der blev født den 9. oktober 1861 i Ribe, som datter af købmand Hauschildt i Saltgade.

Anerkendelse af Bodil Hauschildts arbejde burde have været med i udstillingen. Der er vel heller ingen der tvivler på Jacob A. Riis’ betydning for fotografiet som dokumentation for begivenheder, der bringer læserne tæt på begivenheder og skildre en verden der for de fleste er uvirkelig. (Jacob August Riis var en dansk-amerikansk journalist, social reformator, fotograf og foredragsholder)

Udnævnt til kongelig hoffotograf

Bodil Hauschildt blev i 1904 kgl. hoffotograf, da Christian den IX var i Ribe i forbindelse med genindvielsen af den restaurerede domkirke. Bodil Hauschildt fotograferede blandt andet begivenheden, og ved den lejlighed optog hun også et billede af den kongelige familie i stiftamtmandens have, og det hævdes at være det sidste fotografi, der er taget af Christian IX, der døde 29. januar 1906. Hendes originalaftryk fra denne begivenhed er historiske sjældenheder, idet mange af disse optagelser gik til ved branden i Clemensborg.

Følte sig som ripenser

På trods af flytningen til Århus, som nok har givet Bodil Hauschildt et sikrere udkomme, særligt efter hendes udnævnelse til kgl. hoffotograf, følte hun sig som »ripenser« og hendes række af skildringer vidner om hendes kærlig hed til byen, hvor hun følte sig hjemme.

Bodils historie

Bodil Hauschildts bedstefar var smed i Ribe, så man kan ikke være i tvivl om Bodil Hauschildts tilhørsforhold til denne by.

Bodil Hauschildt havde hele sit liv tegnet og malet og havde talent. Hun søgte ind til den kvindelige fotograf Mathilde Bruun for at lære faget, og Mathilde Bruun oplærte hende. Hun tog imidlertid senere til København, hvor hun kom i lære hos Sophus Juncker-Jensen (1859- 1940), der havde etableret sig med atelier i 1888. Ud over en solid fotografisk uddannelse i Danmark, havde Juncker-Jensen, hvem Bodil Hau­ schildt altid betegnede som »min gode ånd«, været i Paris for at studere fotografi, og Bodil Hauschildt fortæller, at han lærte hende alt, hvad han selv havde lært der.

Bodil Hauschildt havde de samme visioner som fotografer, og havde deres øjne rettet mod den internationale fotografi og mod, hvad der kunne læres.

Bodil Hauschildt overtog Mathilde Bruuns atelier i 1890, Alleen ved Kirkegården. Da det blev for lille, fik hun et nyt atelier i Dagmarsgade, åbnet ca. 1896. I 1908 tog hun til Århus og kort tid derefter på et længere udlandsophold. Med anbefalinger, og sikkert stærkt tilskyndet dertil af Juncker-Jensen, tog hun til Italien og arbejdede i Rom hos to forskellige fotografer. Dette ophold kom til at sætte sig varige spor i hendes liv og værk. Hun indrettede sit nye hjem og atelier i Dagmarsgade i italiensk paladsstil, omend i beskeden målestok, men huset ligger der den dag i dag med brystværn for oven, som et tårn på Vatikanets mure, og med fint brændte kakler og smukt skårne søjler på facaden. Hun lod de Ribe murermestre udføre dette arbejde efter anvisninger, hun selv havde udarbejdet i Rom.

Yndlingssteder i byen blev fotograferet og malet

Udover at arbejde som professionel portrætfotograf opsøgte hun, fotograferede og malede sine yndlingssteder i Ribe og omegn, ofte som en art fællesopgave med den lokale maler Stephan Ussing (1868-1958), en indfødt som hun selv, med hvem hun udvekslede »godeste der«. Bodil Hauschildts optagelser fra det gamle Ribe har en sjælden atmosfære. Hendes stil er umiskendelig, hun bruger ofte utraditionelle vinkler og eksperimenterer med lys og lyskilder, som for eksempel optagelsen fra Triforiegalleriet i Ribe Domkirke, juleaften 1907.

Brand ødelagde størstedelen af glasplader og fotografier

Hun var kendt i byen for sine halsbrækkende manøvrer højt til vejrs, hvor forbipasserende måtte holde vejret, medens hun med fare for liv og lemmer tog sine billeder. I 1908 forlod Bodil Hauschildt Ribe og tog til Århus, hvor hun fik atelier i Clemensborg, Sct. Clemenstorv 10.  I 1922 rejste hun tilbage til Ribe, men inden afrejsen ødelagdes størsteparten af hendes gamle Ribe glasplader og fotografier ved en brand. Hun har selv fortalt, at hun havde gennemfotograferet Ribe, og i dag eksisterer der kun godt 2.000 plader efter Bodil Hauschildt. Medarbejderen og fotografen Anna Bøysen, som Bodil Hauschildt havde kendt siden 1912, knyttedes officielt til atelieret fra ca. 1922. Hun drev Bodil Hauschildts atelier videre fra 1939, men Bodil Hauschildt overvågede alt lige til sin død i 1951, den 24. december.

I et interview fra Bodil Hauschildts 50 års jubilæum, udtaler hun om deres forbilledlige samarbejde: »Jeg har jo min højre Hånd, Frøken Bojsen, der har arbejdet sammen med mig i 36 år.  Vi skilles ikke i dette liv. Hun varetager det meste af det, der hører under Fotografien, hvor vi følger med Tiden, medens jeg nærmest er en Slags Kontorchef og har det huslige Departement under mig.«

Der er en tone af intimitet over hendes fotografier, og hendes egen begejstring for motiverne stråler ud af dem. Hun er den blandt de her udvalgte kvindelige fotografer, der levede godt af sit erhverv samtidig med, at hun forfulgte sit kunstneriske kald og omsatte det i en række personlige optagelser. Det her gengivne por træt af fejekonen, Stine Mut, fortjener at blive fremhævet på grund af dets atmosfære, kombineret med de oplagte dokumentariske kvaliteter.

Bodil Hauschildt indrettede sit nye hjem og atelier i Dagmarsgade i italiensk paladsstil, omend i beskeden målestok, men huset ligger der den dag i dag med brystværn for oven, som et tårn på Vatikanets mure, og med fint brændte kakler og smukt skårne søjler på facaden. Hun lod de Ribe murermestre udføre dette arbejde efter anvisninger, hun selv havde udarbejdet i Rom. De brændte Kakler er dog ikke længere på bygning i Dagmarsgade.