Tekst Hasse Jørgensen, søndag den 29. september 2024

Der var ikke meget at gøre for brandfolkene fra Sydvestjysk Brandvæsen i Ribe, da de søndag først på aftenen blev kaldt til en brand i et el-skab på Jernvedvej.

Da brandfolkene kom, var ilden gået ud af sig selv, og teknikere blev tilkaldt for at reparere skabet og genoprette el-forbindelsen.

Branden medførte, at et par ejendomme ved Jernvedvej var uden elektricitet i nogle timer.