Tekst: René Jørgensen foto: REHH
24. april 2026.
Salah Boutaf fortsætter karrieren i Ribe-Esbjerg HH
Ribe-Esbjerg HH og Niklas Kraft afslutter 3 års samarbejde med udgangen af denne sæson.
Derfor rykker Salah Boutaf fra næste sæson fra GOG til Ribe-Esbjerg HH. Den 28-årige mål-mand flyttede som ung fra København til akademiet i Skanderborg. Han blev U18 danmarks-mester sammen med bl.a. Andreas Søgaard og udviklede sig derefter hurtigt til en kompetent ligaspiller. I de 3 sidste sæsoner 2021-24 i Skanderborg lå Salah hvert år i top 10 ift. flest målmandsredninger i ligaen.
Salah Boutaf har forventninger til klubskiftet: ”Jeg glæder mig meget til at komme ind i et godt set up og træningsmiljø i REHH, som jeg håber kan være med til at videreudvikle mig. Det er mit mål at bidrage så meget som muligt, så jeg kan være med til at indfri REHH’s sportslige ambitioner”
Salah Boutaf er en rigtig god målmand. Det viste han i årene i Skanderborg. Han har kæmpet med det i GOG, der måske også lever mere på angreb end forsvar. Jeg tror, at Salah og An-dreas Haagen vil supplere hinanden på en rigtig god måde.
Der er indgået en 2-årig aftale, lyder det sportschef Jesper Holm








































































