Tekst & Foto: Johnny Tauman
9. marts 2025

Med søndagens varmegrader er der gang i haver og bede rundt omkring i byen.

Ribe Sejlklubs medlemmer har mange både, der venter på at blive klargjort til en sæson, hvor der igen kan sejles til og fra Ribe Kammersluse uden at skulle tage hensyn til militærbroer med begrænsninger.


Også Langelinje får fokus – det bliver rart at få svar på tilstandsundersøgelserne af Skibbroen og Langelinje.

Stenene er sunket flere steder og selve “molekanten” har givet efter flere steder.
Affaldsstationen på Skibbroen fungerer efter intentionerne – og der er rent og ryddeligt!

Så er det blot en bagatel, at murværket, der skal hindre indblik i stationen, lige skal gås efter og repareres.


Endelig er der gang i boderne rundt om i gadebilledet – her fra Fiskergade med gode tilbud, som flere besøgende standsede op ved.
Ha´ en god uge! Når temperaturerne igen falder!