Tekst: Jannie Tonnesen/René Jørgensen foto: René Jørgensen
30. september 2018

Duellen ingen ville tabe, men der var aldrig tvivl om hvem der ville løb med sejren.

Ribe HK på hjemmebane var for stærke for Hviding IF i damernes 3. division.

Hviding lagde nervøst ud fra starten, de stressede meget og kunne ikke få det til at fungere.
Ribe HK derimod, tog gevaldigt fat i forsvaret og slutresultatet vidner da også om et kompakt hårdt spillende Ribe hold, der gik lige til stregen.

Ribe HK havde til kampen fået tilgang af 3 spillere fra SGI Esbjerg, fra et 2. divisions hold der har trukket sig i turneringen. De 3 spillere er for øvrigt tidligere spillere fra Ribe HK, og deres tilgang havde klart forstærket holdet.

En pausestilling 11 – 4 til hjemmeholdet må have givet Hviding IF noget at snakke om i pausen, der i 1. halvleg havde mange stolpeskud.

Meget bedre blev det ikke i 2. halvleg for Hviding, de 100 tilskuere så et stærkt spillende Ribe hold der ikke delte gaver ud i dag, der var aldrig tvivl om sejren.

Kampen endte 22 – 10 til Ribe.