Tekst: Renè Jørgensen fotos: private
8. januar 2023.

’Du skulle have været der’

Termansen en onsdag aften i december.

– At vælge plade og nummer til den øde ø kan give anledning til meget snak om musikkens betydning i vores liv, fortæller Christian Quvang fra spillestedet Termansen. Det må være konklusionen på en aften, hvor vinylpladerne havde roteret flittigt. Aftenens playliste dækkede fra The Sweet over David Bowie til Neil Young. Og så selvfølgelig The Beatles, der gik igen for flere deltageres vedkommende. Men fortællingerne om koncertoplevelser, at have det rigtige tøj på, at få lov til at gå til koncert og forældre der ikke tillod langt hår – ja du skulle have været der!

Et alternativt forslag til aftenens playliste om musik til den øde ø var i øvrigt ’Should I Stay or Should I Go’ med Clash!

Forårsprogrammet for vinyl-elskere

Forårets arrangementer for ‘vinylelskere – Vinyl Venner Vender Vinyl – med datoer og temaer for forårets to spændende aftener:

– ‘En LP med en markant kvindelig sanger eller musiker’; den 22. marts 2023

– ‘Den LP og det nummer gør noget ved mig’; den 26. april 2023
Måske lidt ‘tunge’ titler for de to temaer, men sådan er det, lyder det fra Christian Qvang, der gerne vil sende en opfordring til de mange unge, der er begyndt at samle og lytte til vinyl. Find din vinyl frem og kom på Termansen til musik, snak og nye oplevelser.

Alle arrangementer kræver tilmeldinger og det kan gøres på jdyhrberg@stofanet.dk eller quvang@stofanet.dk

Husk lige at Termansen byder på mere musik fra grammofonen. All Night’ Musikquiz afvikles fredag den 20. januar fra kl. 19:30 til 23:00