Tekst Hasse Jørgensen, arkivfoto Ryk Ind Ribe, tirsdag den 30. oktober 2024
Det ligger fast, at Ribe Domsogns menighedsråd skal have både ny formand og ny kirkeværge, når det nye menighedsråd efter valget i efteråret tiltræde den 1. søndag i advent.
Formanden for menighedsrådet Tage Rosenstand, har bebudet, at han ikke genopstillet til det nye menighedsråd, og det samme har næstformanden og kirkeværge Dagmar Warming, samt medlemmerne Poul N. Karstensen og Kirsten Søndergaard Munck.
Tage Rosenstand kom i menighedsrådet i 1988 og har siden 1996 været formand, mens Dagmar Warming kom i rådet i 2012. Hun blev straks næstformand og siden 2020 har hun været kirkeværge. Poul Karstensen kom i rådet i 1996, mens Kirsten Søndergaard Munck kom med i 2020.
Skiftet i menighedsrådets ledelse kommer netop hvor domkirken står overfor en omfattende renovering, hvor bl.a. varmesystemet, lys og lyd skal skiftes. Et millionprojekt, som der i øjeblikket søges fondsmidler til.
Valg til menighedsråd kan synes at være en lidt indviklet proces, hvor der forud for selve valget kan holdes valgforsamlinger. En form for generalforsamling, hvor man kan prøve at vælge et nyt menighedsråd. Men kommer der flere kandidatlister, skal der holdes en afstemning, et såkaldt kampvalg, og det skal holdes den 19. november 2024. Sidste frist for indlevering af kandidatlister og dermed udløse kampvalg er tirsdag den 15. oktober 2024.
Det nuværende menighedsråd har følgende sammensætning: formand Tage Rosenstand, næstformand og kirkeværge Dagmar Warming, Solveig F. Jørgensen, Poul N. Karstensen, Henning Kruse, Christian Abildgaard, Katrine Lund Jørgensen, Kirsten Søndergaard Munck, domprovst Morten Thaysen, sognepræst Torben Bramming, sognepræst Signe von Oettingen, og Henrik Ravn, medarbejderrepræsentant.