Tekst & Foto: Johnny Tauman
14. december 2021
Selvom det småregnede var der travlhed på Rosen Allé. Den ny anlagte cykelsti er ved at blive asfalteret. Der har været nogen kritik af høje kantsten på strækningen. Hertil siger indehaveren af Nørgaard Anlæg, Michael Nørgaard: – I forhold til belægningsoverflader og kantstenshøjder kan jeg oplyse, at der stadig mangler at blive udlagt et lag asfalt, så måske kan det forklare noget af problematikken.
Der har også været kritik af signalanlæggets opbygning i forhold til handicappede – ved de nye master i krydset: Seminarievej, Rosen Allé og Nørremarksvej. RYK IND RIBE har forelagt problematikken for Esbjerg Kommune og afventer svar.