Tekst Hasse Jørgensen, torsdag den 10. september 2026
Tricktyve har været på spil onsdag eftermiddag på Hans Jensens vej i Gredstedbro, og det medførte, at et ældre ægtepar mistede et ur.
Politiet fil anmeldelse dels om et gennemført tricktyveri og dels om et forsøg.
Omkring klokken 15 blev et ældre ægtepar opsøgt af et par udenlandske kvinder, og mens den ene opholdt ægteparret, lykkedes det den anden at komme ind i huset. Da de to kvinder havde forladt stedet, manglede ægteparret et ur.
Politiet fik senere en anmeldelse om, at ved middagstid havde også to kvinder forsøgt at distrahere et andet par, men her lykkedes det ikke at stjæle noget.
Politiet har kun et sparsomt signalement af de to. De betegnes som udenlandske kvinder med langt, sort hår.







































































