Tekst & Foto: Johnny Tauman
20. oktober 2018
Naturen kalder! Marsken giver mulighed for at opleve ”sort sol” og flotte solnedgange – og skovene bugner af svampe – både spiselige og giftige. Det handler blot om at klæde sig på efter vejret og komme afsted. Tag din kamera med og få skudt nogle gode billeder. Og så kan du samtidig udnytte årets sidste chance for at få det naturlige D-vitamin.

Fra november er det for sent

Du kan nå det endnu. Solen er din bedste ven.
Solen er uden sammenligning vores vigtigste kilde til D-vitamin. Det dannes, når huden udsættes for solens UVB-stråler.
UVB-strålingen er størst klokken 12-14 om sommeren. Her lægger du på lager til om vinteren.
D-vitamin nedbrydes dog i løbet af et par måneder, så du kan ikke hamstre til hele vinteren.
Fra november til april kan der slet ikke dannes D-vitamin i vores hud her på de nordlige breddegrader, da hovedparten af UVB-strålerne absorberes i atmosfæren og aldrig når Jordens overflade.

Og tilbage til billederne!

Snart vil du kunne opleve, at Dronning Dagmar på Slotsbanken fremstå i orange lys. RYK IND RIBE´s medarbejder troede, at han havde fået det bedste scoop i kassen af statuen lavet af Anne Marie Carl-Nielsen tilbage i 1913.
Men, Men! Det er ikke tilstrækkeligt at læse overskrifter: ”Dronning Dagmar bades i orange lys.”
Det er først i perioden fra 25. november til 10 december, at figuren vil stå badet i orange lys for at markere afskaffelsen af vold mod kvinder. Du kan finde artiklen fra 15. oktober på RYK IND RIBE´s side 2.

Så´det sagt!