Tekst: Johnny Tauman
14. januar 2025
– Det er i cykelstiprojektet planlagt, at eksisterende krydsning lukkes og der etableres en ny krydsning af Trojelsvej, oplyser sagsbehandler Torben Juul Jørgensen, Vejdirektoratet. Han fortæller, at den nye krydsning af Trojelsvej bliver tilnærmelsesvis ud for stitilslutningen fra Trojels Knæ. Placeringen giver mulighed for at øge størrelsen af hvilepladsen i midterhellen på Trojelsvej og dermed øge trygheden ved krydsningen.
Arbejdets start
Entreprenør Mads Nielsen siger til RYK IND RIBE: – Vi regner med at påbegynde arbejdet i slutningen af Januar. Det er meningen, at projektet skulle kunne udføres uden at genere trafikken.