Tekst Hasse Jørgensen, fredag den 30. oktober 2026
470 poser stjålet kaffe til en samlet værdi af over 30.000 kroner samt en barnevogn brugt til tyverierne fra forretninger i Esbjerg og Varde blev udbyttet, da betjente torsdag ransagede en 49-årig kvindes hjem.
Ransagningen skyldtes, at adskillige forretninger har meldt om butikstyveri specielt af kaffe. Via overvågningskameraer og oplysninger fra butikspersonale fattede politiet mistanke til den pågældende kvinde.
Hun blev derfor opsøgt i hjemmet, og under ransagningen kom de mange tyvekoster for dagen.
– Tyveriet er foregået 11 gange i løbet af oktober, og kvinden, der bor i Ølgod, er nu siget for de 11 forhold, fortæller politikommissær Jesper Mørup, Syd- og Sønderjyllands Politi.



































































