Tekst og foto Torben Ravnborg Nissen, torsdag den 29. oktober 2026

Ribe: Ser vi egentlig, hvor smuk, velbevaret og helstøbt vores gamle bykerne er, når vi bor her og færdes i den til daglig? Jeg tror ikke, jeg gør, men af besøgende bliver jeg ofte gjort opmærksom på det.

I dag, mens jeg gik igennem Bispegade, kom jeg til at se over mod Domkirken med Den Gamle Stiftsamtgård og Taarnborg i Puggårdsgade i forgrunden. Da så jeg klart, hvor unikt det i realiteten er.

Det, der adskiller

Når jeg har besøgt andre smukke byer i Danmark, kan jeg godt se, hvad der adskiller Ribe fra de fleste. Det er det helstøbte i bybilledet. Her er det ikke alene de enkelte gamle huse, der gør forskellen, men sammenhængen mellem husene, gaderne, pladserne og de historiske institutioner.

Ribes historie går mere end 1.000 år tilbage. Allerede omkring år 700 var her en handelsplads med forbindelser til omverdenen, og byens gadesystem er stadig næsten intakt fra middelalderen. Det er i sig selv bemærkelsesværdigt.

Mange af de huse, vi i dag betragter som en del af det historiske Ribe, er opført eller genopført efter den store bybrand i 1580, hvor 213 huse ifølge de historiske opgørelser gik op i flammer. At så meget af det gamle bymiljø alligevel er bevaret, hænger også sammen med, at Ribe efter sin storhedstid mistede økonomisk betydning. Der var i lange perioder hverken det store behov for eller økonomisk grundlag for at bygge nyt i større stil. Man reparerede og ombyggede i stedet de eksisterende huse.

Bevaring blev et bevidst valg

Men det skyldes ikke alene tilfældigheder og økonomisk tilbagegang. Bevaringen blev også et bevidst valg. Allerede i 1899 blev Ribe Turistforening stiftet med et formål, der omfattede at bevare byens historiske præg. I 1963 vedtog man bevaringsbestemmelser, som omfattede mere end 550 ejendomme i den gamle bykerne. Det betød, at bygningernes ydre ikke frit kunne ændres uden særlig tilladelse.

I 1969 kom arkitekten Hans Henrik Engquists bevaringsplan for Ribe, som blev et vigtigt redskab i arbejdet med at forstå og bevare byens særlige kvaliteter. Senere er indsatsen blevet fulgt op af yderligere planlægning og bevaringsarbejde. Det er således generationer af myndigheder, fagfolk, husejere og ihærdige ripensere, der har bidraget til det udtryk, vi kan glæde os over i dag.

Resultatet er den nærmest fuldendte helhed, Ribe Middelalderby står med. Med den imposante Vor Frue Kirke – Ribe Domkirke – i centrum. En kirke, der egentlig er alt for stor til byen, men som passer perfekt ind, fordi byen har bevaret sit historiske præg. Og som om det ikke var nok, ligger blot et par hundrede meter derfra den store, smukke Sct. Catharinæ Kirke med sit tilhørende kloster.

En levende by

Når det så er sagt, er vores by også en by med et aktivt og blomstrende erhvervsliv, handelsliv, levende mennesker i de pittoreske byhuse og et stort antal hoteller, restauranter, caféer og kulturelle aktiviteter i forhold til byens størrelse. Det liv skal vi styrke og bevare – ikke alene ved at tiltrække turister, men også ved at være en moderne by med nye tiltag, der er åben for de nye tider og omverdenen omkring os.

Så må vi leve med biler i de små gader og på Torvet. Turistbusser og varebiler, der bringer forsyninger til bykernen. Myldrende turister og ikke mindst utrygge, gøende turist-hunde i gågaden – og alt, hvad der nu følger med i det liv, der leves i 2026.

Det, der for alvor gør Ribe enestående, er ikke alene antallet af gamle huse. Det er helheden, men også det liv, der leves i og mellem dem.

Men Ribe er trods alt ikke et museum.

Så er det sagt!

(Flere billeder herunder)