Tekst Torben Ravnborg Nissen, foto René Jørgensen, torsdag den 29. oktober 2026
Michel Belli og guitaristen Mikkel Grue forenede Michels egne sange med velkendte numre fra Peter Bellis repertoire i en varm og vellykket intimkoncert på Brorsonsminde i Ribe. En aften med nostalgi, rock og musikalsk overskud.
Efterårsturnéen bringer Michel Belli og Mikkel Grue, begge fra bandet Den Syvende Søn, rundt som duo på mindre spillesteder. Torsdag aften var turen kommet til Brorsonsminde, hvor de to musikere fandt sig godt til rette i det akustisk velfungerende rum.
Det var tydeligt, at her var tale om to musikere, der kender hinanden godt. Mikkel Grue er en fremragende guitarist, som med sin sikre, afslappede stil, velplacerede fills og virtuositet lagde en solid bund under Michels vokal og guitar. Sammen skabte de en fyldig lyd, der nåede ud i hele salen.
Repertoiret var en velafbalanceret blanding af Michels egne sange og markante numre fra faderen Peter Bellis store sangkatalog. Publikum fik blandt andet Helt igennem respektabel, Bliv væk fra vort kvarter, Min dengse i nat og Ulven Peter. Koncerten sluttede med Har du nogensinde set København fra en DC10.
To sider af samme aften
Det var netop mødet mellem de to repertoiredele, der gjorde koncerten så vellykket. Michels egne sange som Dæmonernes Støj og Lille Blå stod stærkt i deres eget udtryk med både inderlighed og en til tider hårdtslående energi. De gled naturligt ind mellem faderens velkendte numre.
Michel Belli kan synge de følsomme ballader med nærvær, men har også en markant rockstemme med dybde og fylde, der giver sangene tyngde.
Samtidig blev Peter Bellis sange fortolket med respekt og nænsomhed. De velkendte melodier fik nyt liv i duoens arrangementer uden at miste deres særpræg. Det hele blev leveret med energi og tydelig spilleglæde foran et medlevende publikum.
En sidste sang
Som ekstranummer spillede duoen En sidste sang. Michel fortalte, hvordan hans far under en ferie en sen aften havde siddet sammen med sine to sønner og forsigtigt spurgt Michel om at skrive en sang til ham. Peter kunne ikke lige huske udtrykket featuring. “Noget med F”, sagde han, da han skulle forklare sin søn, hvordan han forestillede sig sin medvirken.
Resultatet blev en Michel Belli-sang featuring Peter Belli. Michel havde haft betænkeligheder ved at skrive på dansk, men gjorde det, og faderen kunne lide sangen. Det kunne pladeselskaberne også, og snart begyndte telefonen at ringe.
Efter fortællingen sendte Michel et smil og et blik opad og sagde fra scenen: »Tak far.«
Sådan sluttede en aften, hvor Michels egne sange og faderens velkendte klassikere fandt en naturlig plads side om side.
