Tekst & Foto: Johnny Tauman     Dronefoto: Ove Detlevsen
8. august 2024

Her boede sognepræst Ole Witte Madsen indtil maj/juni sammen med sin familie. I dag er der kun råmure, der står tilbage i Vilslev Præstegård, der skal have den helt store renovering grundet skimmelsvampe. Vinduer og yderdøre er det eneste, der kan genanvendes.

RYK IND RIBE har besøgt “lokalerne”, hvor langt de fleste har fået fjernet gulve samt alle indvendige døre. Mange steder er de originale lofter demonteret. I en række rum rum er alt fjernet ned til den bare jord.

Og der er kun at sige: Hold da op! Det er en stor opgave Skærbæk Nedbrydning A/S er gået i gang med – i nogle rum er der opsat knægte mellem gulv og loft for at undgå sammenstyrtning.

Præstegården er desuden blevet fritlagt hele vejen rundt!