Tekst og foto: René Jørgensen
7. juli 2019.
Vejlukning: Arbejdet i krydset ved Industrivej står stille.
Tirsdag i uge 27 blev indkørslen til Industrivej lukket fra Trojelsvej. Fredag var alle maskiner kørt i depot. Noget kunne tyde på ferien i firmaet er startet.
Er det tilfældet, vil der nok ikke de næste to til tre uger blive arbejdet i krydset.
Var det så nødvendigt at lukke krydset tirsdag, når der kun var tre dages arbejde? Krævede det en lukning, da arbejdet med opgravninger udelukkende foregik på grundene ved Villy Veirup og ARJ KONTORCENTER, uden berøring med vejen?
Indehaver af Specialbutikken Birger Knudsen har da også forsøgt sig, uden held, at få Vejdirektoratet til at åbne krydset op for kørsel lige ud, når der ikke arbejdes, eller at man undlod svingbaner på Trojelvej. Disse muligheder har altså ikke været interessante! Derimod generes butikker/ virksomheder på Industrivej i tre uger, hvor der ingenting sker.
Butikkerne har tidligere udtrykt forståelse for lukningen af vejen i en periode, men der er vel næppe nogen, der synes det er en god idé at påføre kunderne det bøvl, det giver, når der ikke arbejdes. Det må kunne gøres bedre.
Så` det sagt.