Månedens værk, januar 2021 Wilhelm Marstrand, En dans i det frie på Ischia, 1847. Ribe Kunstmuseum. Tekst og foto Ribe Kunstmuseum.
Vi befinder os på en skyggefuld plads på øen Ischia lidt uden for Napoli i Italien. Solens sene stråler lægger en rosa dis over landskabet. Bagerst i billedet skimtes en bjergtop, hvor en lille røgsøjle stiger op fra. I mellemgrunden ses en lille by og i forgrunden udspilles maleriets egentlige motiv: En dans i det frie på Ischia.
I midten står en gruppe mennesker, der danser og spiller kastagnetter. Til venstre ses en kvinde, der ammer, samt en mand der flirter med en kvinde, som bærer en krukke på hovedet. I baggrunden skimtes to mænd, der har et skænderi, og ude til højre står en mand, der drikker vin. Læg mærke til gruppen i midten. Hvis man kigger godt og isoleret på dem, er de stivnet i deres bevægelser. Der er ikke meget sus i skørterne hos de afbildede damer. Dette var et trick, som mange malere brugte i 1800-tallet. Mange figurgrupper ved siden af hinanden, placeret i forgrund, mellemgrund og baggrund skabte en form for dynamik – de gjorde billedet levende.
I 1800-tallet var det almindeligt, at de danske malere tog til Italien for at dygtiggøre sig. Her kunne de studere gamle kunstnere som Leonardo da Vinci og Michelangelo, man kunne male de gamle romerske ruiner eller – som her – folkelivet. En af de kunstnere, der tog til Italien, var Wilhelm Marstrand, og han har malet billedet En dans i det frie på Ischia. Det er en typisk skildring af det italienske folkeliv fra midt 1800-tallet.
Når de danske guldaldermalere skildrede italienere, var det oftest som på dette maleri. Italienerne blev betragtet som et sorgløst folkefærd, og Italien var i danskernes bevidsthed et land uden problemer. De italienske folkelivsskildringer kunne ikke gøre den store skade – de kunne ikke støde nogen – men de kunne få de danske kunstkøbere til at drømme sig væk mod sydligere egne.
Om Wilhelm Marstrand
Wilhelm Marstrand blev uddannet på Kunstakademiet og var elev af C.W. Eckersberg. På Kunstakademiet lærte Marstrand at male og her blev han bl.a. undervist i at male efter levende model. Indtil 1833 havde malere malet kvinder efter trædukker eller skulpturer. Skulle man male efter en kvinde af kød og blod, måtte man tage til Italien eller Frankrig. Eckersberg synes, at denne regel var fjollet. Han skrev et brev til kongen og spurgte, om han måtte begynde at bruge kvindelige modeller i sin undervisning. Det fik han lov til. Derfor samlede Eckersberg nogle af sine elever, bl.a. Wilhelm Marstrand, til at male efter kvindelige modeller i dagtimerne. Marstrand var en af Eckersbergs bedste elever, og han prøvede ihærdigt at vinde en guldmedalje på Akademiet, så han kunne komme afsted til Italien. Det lykkedes aldrig. I stedet fik han penge af Fonden ad usus publicos, som var en fond oprettet af Kong Frederik d.5. Fonden uddelte penge til fx kunstnere, der gerne ville sydpå. Marstrand fik et legat, og så drog han afsted.
Ny udstilling om Marstrand:
Marstrand er mest kendt for folkelivsskildringer fra Danmark og Italien. I øjeblikket sætter udstillingen Den store fortæller fokus på maleren og hans forskellige motiver. Udstillingen stopper på Fuglsang Kunstmuseum d. 24.januar, og rykker derefter til Nivaagaard og åbner til sommer her i Ribe. Efterfølgende drager den videre til Skovgaard Museet. Se mere om projektet på Ribe Kunstmuseums hjemmeside.