Tekst og foto Hasse Jørgensen, lørdag den 25. juli 2026
Tre år på Ribe Katedralskole i selskab med græsk, latin og de gamle digtere fra den romerske og græske kultur, gav 19-årige Rasmus Evald Kjær inspiration til at skrive ikke færre end tre digtsamlinger.
De to første blev kun lavet til intern brug som gaver til skolekammerater, venner og familien, mens den tredje digtsamling nu er udgivet, så den kan købes på nettet bl.a. hos Saxo og Bog og Ide.
Rasmus Evald Kjær, der bor i og stammer fra Rejsby, forklarer, at han altid har været historisk interesseret lige fra tiden i folkeskolen. Derfor valgte han græsk og latin i gymnasiet og kom dermed tæt på de gamle digtere, der inspirerede ham til selv at skrive digte.
Den digtsamling, der nu er udgivet, har titlen ”Fra en endnu ungs digte”, og inspiration til titlen er hentet hos Søren Kirkegaards digtsamling ”Af en endnu levendes papirer”.
– I gymnasiet stiftede vi i faget græsk og latin bekendtskab med de store digtere. Vi skulle oversætte deres digte, og det gav bl.a. forståelse for versefødder, rim o.s.v. Jeg har prøvet at efterligne versefødder samt lave mine egne, og undervisningen gav også indblik i hvordan man kommunikerer. Det kan være via monolog, dialog eller myter, fortæller Rasmus.
– Var det svært at få digtsamlingen udgivet?
– Overhovedet ikke. Jeg har selv betalt det. Det kostede 900 kroner, og nu kan den som sagt købes på nettet. Det er ikke noget, man bliver rig af, lyder det lakonisk.
– Hvad sagde kammeraterne til, at du udgav digte?
– De har været fantastisk at tale og sparre med. Jeg fik også kælenavnet ”digterprinsen”, men det var kærligt ment.
– Er der nye projekter på vej?
– Ja, jeg vil gerne prøve at beskrive forskellen mellem poesi og lyrik for at se, om der er en forskel.
– Hvad skal der så ske nu, hvor du er færdig med gymnasiet?
– Jeg skal finde mig et arbejde, og derefter skal jeg om et år på universitetet for at læse historie.
– Hvor?
– I Aalborg?
– Hvorfor der?
– Fordi det var der, de vil have mig med mit gennemsnit fra studentereksamen, lyder det med et stort grin fra Rasmus.








































































