Tekst Hasse Jørgensen, foto privat, mandag den 21. september 2026
Med efterårets komme er det også tid til, at de indendørs sysler, kurser og foreningsliv tager fart. Således også i Kultur- og Fritidsforeningen i Ribe, der har en lang række kurser, sammenkomster og arrangementer i seminarieHuset.
De mange aktiviteter spreder sig over en lang række forskellige interesseområde lige fra byggeri med Legoklodser til quiltning og maling med akvarel.
Og netop sidstnævnte gruppe er også kommet godt i gang, men en af deltagerne, Jane Greisen, fortælle, at man meget gerne vil være flere på holdet.
Malerne mødes hver mandag formiddag, og her hygger deltagerne sig samtidig med, at de maler, udveksler erfaringer og i det hele taget hjælper hinanden.
Det koster 300 kroner årligt at være medlem af Kultur- og Fritidsforeningen Seminariehuset. Til gengæld har man så også adgang til alle de aktiviteter og arrangementer, som foreningen arrangerer hen over sæsonen.








































































