Tekst & Foto: Johnny Tauman
25. september 2021
I et intimt værksted i en tidligere staldbygning på Koldingvej ligger Leo og følger med i Monas koncentrerede arbejdsprocesser med den store gobelinvæv. RYK IND RIBE er taget på besøg hos Ribe Væv, der drives af Mona Lise Martinussen, som er en af Danmarks bedste inden for sit fagområde. I oktober skal hun således til Næstved for i Skt Jørgens Kirke at indvie sin udsmykning, som er tegnet af Ulrich Rössing. Han var billedhugger og kunstmaler – kendt for moderne kirkekunst – indtil sin død i 2019.

– Jeg arbejder stadig med Ulrichs idéoplæg, fortæller Mona, mens hun fremviser jernvæven, som er fremstillet af en smed på Sjælland. – Den er ergonomisk korrekt, da jeg kan arbejde med de mange tråde siddende meget opret, forklarer Mona, mens hun fremviser nogle af de 75 lodder, der hver vejer tre kg.

900 tråde fordelt på 75 lodder

Siden 1994 er der blevet fremstillet store bestillingsarbejder – og netop fremstillingsmetoden skal have nogle ord med på vejen. Den maksimale vævebredde er på 300 cm, hvilket rækker til mange kortæpper – og med 75 lodder med hver 12 tråde i et organiseret system, arbejdes der stille og roligt fremad. – Jeg arbejder med retsiden mod mig og har tråde hængende, når der skiftes farve. Gobeliner i Frankrig skabes med en helt anden teknik, hvor der arbejdes fra bagsiden – og resultatet kan følges ved hjælp af spejle.
Mona fortæller, at hun anvender en norsk tradition – og hvor hun hæfte trådender fra retsiden.

Mona er kunstner

– Hvordan betragter du dig selv – som kunstner eller kunsthåndværker? Svaret kommer uden betænkningstid. – Jeg er kunstner – jeg oversætter et forlæg fra Ulrich og skaber et unikt produkt. Og så skal man jo samtidig lige huske på, at arbejdet efter skitser er en langsommelig proces. Er der tale om et ensfarvet felt, så kan jeg nå ca. 60 cm2 i timen, mens mange farvefelter reducerer hastigheden til omkring ca. 30 cm2 i timen, også afhængig garnkvalitet.

Går hver dag en lang tur med hunden

– Jeg kan se, at Leo har accepteret dig, kommer det med et smil fra Mona, som er rigtig glad for sin dansk/svensk gårdhund, som dagligt er med på gåture på omkring 5 km. – Jeg går langs den trafikerede Koldingvej, hvor der hverken er cykel eller gangsti – og ja, trafikken er blevet meget mere intens, konstaterer Mona, som går langs kantlinjen, mens Leo befinder sig i rabatten. Gl. Koldingvej er mere stille, og turens længste og skønneste del ude i mosen kompenserer for larmen.

Polsk sølvgaffel & Caminoen

På et tidspunkt mens vi ser på skitser og prøver, viser Mona en sølvgaffel frem: – Det er mit vigtigste værktøj, som jeg engang fik forærende under en rejse i Polen, hvor vi var indkvarteret privat. Under snakken om udlandet kommet Mona ind på sin store oplevelse på pilgrimsruten Caminoen i 2018 fra Saint-Jean Pied de Port til Santiago de Compostella. – Ja, jeg kom jo faktisk ikke helt i mål pga. store regnmængder, så jeg påtænker engang at gå den sidste etape ”igen”. Hun nød turen og mødet med andre mennesker – havde valgt faste overnatningssteder, og det fungerede bare. Et barnebarn stødte til den sidste uge.

Lytter til klassisk musik

Tidligere havde Mona travlt med undervisning på dags- og aftenkurser i spinding, farvning og vævning. Hun var med i godt 30 år, men i dag bliver det ”kun” til arbejdet i sit værksted – og det sker efter en struktureret tidsplan med tilhørende klassisk musik, når der med stor præcision skal flyttes lodder og tråde. Første etape er fra 09:00 til 10.30, anden fra 11.00 til 12. 30 og så fremdeles ind til der er gået 7-8 timer.
Har du lyst til at vide mere – så besøg Monas hjemmeside: www.ribevaev.dk hvor du også kan få oplysninger om de mange udstillinger hun har deltaget i og de specielle garn, som anvendes til vævning.