Tekst & Foto: Johnny Tauman
21. december 2020

Når Ribe-Esbjerg HH tirsdag aften har vundet over Mors-Thy Håndbold (MTH) i Ribe Fritidscenter, kan holdet gå på en lang vinterpause på 10. pladsen efter en flot sejrsstime i december. Men nu skal der jo lige først spilles 2 x 30 minutter.

Stor betydning

– Vi ligger i dag på 11. pladsen med 13 point. Det samme har MTH på 10. pladsen, så kampen har stor betydning, inden kampen om slutspillet fortsætter i Skansen til februar, siger cheftræner Kristian Kristensen til RYK IND RIBE.

Defensiven er kommet på plads – spillerne arbejder koncentreret og “et skub” til en medspiller er helt okay for at skifte retning.

Han glæder sig sammen med holdet til at møde MTH – ikke mindst med viden om, at defensiven har været på plads i de seneste kampe.

To stærke målmænd mødes

En af nøglerne til en sejr er målmandsposten. På Divisionsforeningens liste over målmænd ligger REHHs Søren Rasmussen på 2. pladsen med en redningsprocent på 35,1, men det er værd at bemærke, at MTHs Rasmus Bech ligger lige efter på 4. pladsen med 33,9 %.

Tidligere var Søren Pedersen sidste skanse for MTH – men idag er det storspillende Rasmus Beck (Foto: René Jørgensen).

Mors-Thy er sultne

Hvor REHH har haft mulighed for at give spilletid til de nye unge spillere, så ser det lidt værre ud for MTH, der i den seneste kamp kun gav spilletid til en smal trup på elleve spillere på hjemmebane i ”Bette Balkan” mod Aalborg håndbold. Holdet tabte med (26-28) og fortsatte dermed stimen af nederlag, der ikke mindst skyldes tab af skadede spillere. Holdet har således tabt de sidste fem kampe – og vil gøre alt for at få point på kontoen.

Stærke skytter

REHH skal især holde øje med Bjarke Christensen og Mads Hangaard, som i flere kampe har fundet vej til netmaskerne med usvigelig sikkerhed.

SEværdig opvarmning

REHHs spillere fastholde koncentrationen – og dertil har de forskellige redskaber, som kan iagttages i opvarmningsfasen. Nogle mediterer og dyrker yoga på et eller andet niveau – andre viser holdånden med klap på skulderen og smalltalk. Inden den sidste kamp mod Lemvig-Thyborøn Håndbold viste Daniel Ingason en helt speciel stilart!

RYK IND RIBE tipper sejr på (28-24).