Tekst Hasse Jørgensen, pressefoto, torsdag den 30. juli 2026

Under 1. Verdenskrig hjalp Karen Poulsen op imod 400 unge mænd til at flygte over grænsen til Danmark for at undgå tysk krigstjeneste.

Karen Poulsen blev i sit lange liv aldrig hædret for sin indsats.

Det vil Lokalhistorisk forening i Sdr. Hygum gerne råde bod på ved at rejse en mindesten for hende.

Tre søskendebørn til Karen, Ejner, Elna og Aage Poulsen, har ved deres død betænkt lokalhistorisk forening Sdr. Hygum med arv efter dem, hvilket har gjort foreningen i stand til at løfte opgaven økonomisk.

Arrangementet indledes ved rastepladsen Årupvej 5, 6510 Gram, hvor selve højtideligheden med afsløring vil finde sted lørdag den 22.august 2026, kl.14.00.

Efter afsløring går deltagerne hen til den nærliggende Årupgård, hvor museumsinspektør Louise Klinge vil holde et foredrag om Karen Poulsen. Her er foreningen vært ved kaffe og brød.

Af hensyn til traktementet, hvor alle er velkomne, beder arrangørerne om tilmelding på mobil 61 65 52 25 – ring eller send SMS, senest 15. august 2026.

Arrangementet forventes afsluttet kl. 16.30

Karen Poulsen – Pigen fra Kamtrup, 1888-1981

Karen Poulsen, med tilnavnet Pigen fra Kamtrup, blev født i Kamtrup i den nordvestlige del af Sønderjylland, lidt syd for den daværende grænse.

Da første verdenskrig brød ud august 1914, var Karen forlovet med en dansk mand, der straks blev indkaldt som soldat. Blot en måned inde i krigen faldt Karens forlovede. De to nåede således ikke at blive gift, og det var et hårdt slag for Karen.

I 1915 kom Karen ud at tjene på den nærliggende Årupgård, der havde et jordtilliggende på 250 tønder land med engarealer grænsende ned til

Gels å, der på den tid udgjorde grænsen mod Ribe og dermed dansk jord.

På Årupgård var der ansat flere piger og karle, ligesom der altid var indkvarteret 6 tyske soldater og 2 tyske officerer. Sidstnævnte var på den tid sædvane for mange store gårde langs grænsen. Soldater og officerer gik vagt langs grænsen.

Karen passede sin dont på gården, hvor hun blandt andet gjorde rent på soldaternes og officerernes værelser. Herved kom hun i kontakt med soldaterne og fik indsigt i deres vagtplaner.

Karen havde en bror, der også var indkaldt som soldat i krigen. Han ville gerne desertere. Under en orlov bad han sin søster om at hjælpe sig over grænsen til Danmark, hvilket lykkedes godt. Herefter rygtedes det og efterhånden kom der flere, der ønskede Karens hjælp til at krydse åen, som udgjorde grænsen til friheden.

Om Karen fortælles, at hun var en ung, smuk pige med et intenst blik og god til at komme i kontakt med mennesker, også de tyske soldater og officerer. Kontakten og viden om vagtplaner benyttede Karen sig af, når hun efterhånden hjalp flere desertører over grænsen.

På et tidspunkt anskaffede Karen sig en hest, som blev dresseret til at gå gennem åen og over engen til Karkovgård. Fremme ved Karkovgård fik hesten en skive brød, og fandt selv tilbage via åen til sin bås i stalden på Årupgård.

Karkovgård lå i ”friheden” blot 1/2 km fra Årupgård. Her fik desertøren et måltid mad og en seng for natten.

Hen over en 2-årig periode hjalp Karen ca. 370-400 unge mænd over grænsen.

I november 1917 blev Karen stævnet for en krigsret i Haderslev, men klarede frisag. Hun var nu klar over, at jorden brændte under hende og valgte herefter selv at tage turen over åen til friheden.

Efter Genforeningen i 1920 flyttede Karen til København og blev gift med en købmand. Karen døde i 1981, 93 år gammel.

I Sønderjylland var der flere steder, hvor betrængte landsmænd flygtede fra krigen over grænsen til Danmark, men især fra Årupgård ved Gelsåen var hjælpen sat i system ved Karen Poulsen – pigen fra Kamtrup.

Ringen sluttes med dette mindesmærke over Karens omfattende arbejde med at redde liv og bringe frihed.