Tekst og mobil-fotos: Torben Ravnborg Nissen, onsdag den 13. maj 2026
Del 2 – Fanøs Kulturhjerte
Bygningen ligger diskret placeret mellem Nordbys nye og gamle huse. Navnet afslører fortiden. Realen var oprindeligt øens realskole, og generationer af fanøbørn har haft deres skolegang her. I dag er huset forvandlet til kulturhus og spillested.
(artiklen fortsætter under billederne)
Forvandlingen er sket gradvist gennem en årrække, båret frem af lokale ildsjæle, frivillige og mennesker med en stærk tro på, at kultur også skal have plads langt væk fra storbyerne.
Helt centralt i den nyere historie står idekvinden og grundlæggeren Jeanett Exner, tidligere sygeplejerske. Hendes navn nævnes igen og igen, når talen falder på Realens udvikling. Hun var med til at skabe visionen om et levende kulturhus på Fanø – et sted med plads til koncerter, foredrag, kunst og fællesskab. Ikke bare et forsamlingshus, men et professionelt kulturmiljø med lokal forankring. I dag er hun kreativ direktør og daglig leder af Realen – Fanøs Kulturhjerte S/I. En selvejende institution.
Madsens Galleri
Man kommer næsten umærkeligt forbi Realen. Et smukt Fanøhus på den ene side, og på den anden ligger Madsens Galleri. Overfor nogle ældreboliger og efter galleriet ligger noget helt moderne byggeri.
Min hustru titter ind på galleriet, og knap indenfor døren står en venlig kvinde og tilbyder et glas vin. Stemningen virker mere hjemlig end formel. Jeanett Exner, ejeren af galleriet og i øvrigt det smukke fanøhus ved siden af Realen, sidder i rummet og taler med nogle gæster, men vi falder hurtigt i snak.
Inden vi ved af det, viser hun rundt i hele huset med en selvfølgelighed, som om stedet først og fremmest er et fælles projekt. Før rundvisningen er slut, er vi inviteret til at spise med sammen med hele holdet om aftenen, hvor der også er briefing fra afvikleren.
Før det går løs
Denne aften er der koncert, men her før publikum ankommer, hviler der stadig en næsten afslappet ro over huset. Lyden af aktivitet fra køkkenet blander sig med dæmpede samtaler, og aftenens musikere og husets teknikere arbejder med lydprøver på scenen længere nede i salen. I køkkenet venter man på maden til holdet, der er bestilt udefra. Alle involverede går stille rundt, og langsomt begynder de frivillige at samles. – Vi er en glædespatrulje, siger Jeanett Exner med et smil om holdet omkring Realen.
I aften er de fem frivillige Tanja, Melissa, Berit, Martin og Jan, og bestyrelsesmedlemmet Henrik og hans kone Inga giver også et nap med på aftenens vagt. Det lyder måske ikke af mange til at drive et event med 220 koncertgæster, men på Realen virker det som en indarbejdet organisme, hvor alle ved præcis, hvad de skal.
Afvikleren Jan
Jeg får lov til at følge Jan Frandsen gennem de sidste timer før koncertstart. Han er aftenens afvikler. Han har været frivillig på Realen i fem år og er rutineret. Telefonen ringer, folk stopper ham undervejs, spørgsmål skal besvares, og små problemer løses løbende. Alligevel virker han ikke stresset. Han bevæger sig roligt gennem huset, hilser, smiler og finder tid til alle. Den slags mennesker findes der mange af omkring Realen. Mennesker, der ikke gør meget væsen af sig selv, men som får tingene til at fungere.
Del 3 udgives i morgen, torsdag den 14. maj 2026
Typografen fra Esbjerg 3:4
