Tekst og foto: Torben Ravnborg Nissen, lørdag den 6. juni 2026

Fra øvelokalet i Lind til mere end 150 koncerter om året med nogle af dansk musiks største navne. Efter tre årtier på landevejen er Troels Skjærbæk stadig drevet af den samme nysgerrighed og kærlighed til musikken – og til menneskene omkring den. Nu bruger han også sin erfaring på at skabe nye musikoplevelser gennem Sommeraftener i Museumshaven.

Da han som ung fortalte studievejlederen, at han ville være musiker og fik at vide, at han nok skulle satse på skolelærer eller butiksansat – var det ikke resultatet af en nøje udtænkt plan. Han kunne ganske enkelt ikke forestille sig et liv uden musik.

– Jeg ved ikke, om jeg nogensinde har tænkt, at det her skulle være min levevej. Men jeg har altid tænkt, at jeg ikke kunne lade være.

Den tanke har fulgt ham lige siden. Fra barne- ungdomsårene i Lind ved Herning, hvor han sammen med storebror Lars Skjærbæk brugte det meste af fritiden i øvelokalet.

” Vi havde altid den idé, at vi kun kunne blive gode, hvis vi øvede os”

Musikken kom ikke af sig selv. Allerede som ung havde han og broren den opfattelse, at talent kun rakte et stykke af vejen.

– Vi havde altid den idé, at vi kun kunne blive gode, hvis vi øvede os.

Derfor mødtes de flere gange om ugen gennem hele gymnasietiden.

Det blev fundamentet for det musikalske fællesskab, der senere udviklede sig til Inside The Whale. Sammen med Marcus Winther-John og Peter Bjerrum skabte de et band, som i anden halvdel af 1990’erne blev en del af den stærke danske rockscene side om side med navne som Kashmir, Dizzy Mizz Lizzy og Psyched Up Janis.

(artiklen fortsætter under billederne)

Vejen frem var dog ikke helt lige

Efter flere gode placeringer i DM i Rock var bandet blevet trætte af konkurrencer og havde egentlig besluttet, at de ikke skulle bruge mere tid på den slags. Derfor sagde de nej, da muligheden for at deltage i Chancen på Midtfyns Festival dukkede op. Hjemme ved køkkenbordet var der dog én, der så anderledes på sagen.

– Vi sagde, at det gad vi ikke. Så meldte vores mor os til alligevel.

De vandt konkurrencen, og pludselig begyndte tingene at bevæge sig hurtigt.

– Allerede fra august efter jeg blev student, havde vi kalenderen fyldt op.

Turnéerne kom. Pladekontrakten kom. Senere fulgte gennembruddet med Hvor er tiden der ta’r os, som stadig står som et af de mest markante danske rocknumre fra årtiet. Men når Troels ser tilbage på årene med Inside The Whale, er det ikke først og fremmest succesen, han husker.

For ham var det fællesskabet, der bar bandet. Han beskriver stadig perioden som sine læreår, hvor han sammen med sine bedste venner lærte håndværket, branchen og livet som musiker at kende.

– Når vi blev snydt, blev vi snydt sammen. Og når vi havde succes, havde vi succes sammen.

Faderens anerkendelse

Den egentlige følelse af at være blevet professionel kom først senere. I 2001 blev han en del af Niels Hausgaards turné, og det blev et afgørende vendepunkt.

– Det var nok dér, jeg for alvor følte, at det blev professionelt. Det var også dér, jeg fik min fars anerkendelse, siger Troels med et kæmpe smil.

Efter år med øvelokaler, turnébiler og musikdrømme blev livet som musiker pludselig noget, der også gav mening i forældregenerationens øjne.

Arkivfoto René Jørgensen

Siden har Troels Skjærbæk arbejdet med en lang række af dansk musiks største navne: Michael Falch, Michael Learns to Rock, Niels Hausgaard, Belli, Krebs og ikke mindst sammen med vennen Thomas Fleron.

Gennem omkring 15 år har han været en del af Poul Krebs’ musikalske univers, og det er især Krebs’ vedholdende nysgerrighed, der imponerer ham.

– Han finder sange alle steder.

Troels nævner det som et eksempel på, at musik ikke er noget, man nødvendigvis vokser fra. Tværtimod oplever han, at mange musikere bliver bedre med alderen, fordi erfaringen giver ro og nærvær.

Det er også sammenspillet, der fascinerer ham.

– Når vi spiller med Poul, står syv musikere og lytter til hinanden. Ingen koncerter er ens.

For Troels er det netop her, kernen i musik ligger. Ikke kun i perfektionen, men i nærværet og i evnen til at lytte til hinanden.

Musikikonet

Den samme respekt præger hans fortælling om Peter Belli, som han spillede med gennem de sidste fire-fem år af Bellis aktive karriere.

– Hvis man får lov at stå på det skib, så skal man bare være der og høre historierne.

For Troels var Peter Belli langt mere end en sanger.

– Peter er jo arnestedet for dansk beatmusik.

Han taler om Belli som en levende forbindelse til den danske rockhistorie og mener, at vi ofte er for dårlige til at værdsætte de mennesker, der har været med til at forme vores kultur, mens de stadig er her.

Ribe, venner og kærligheden

Selv om karrieren har ført ham rundt i hele landet og ud i den store verden, vender samtalen flere gange tilbage til Ribe.

– Ribe har haft en plads i mit hjerte siden 1993.

Det begyndte med koncerter, venskaber og mødet med mennesker, som han stadig har kontakt til i dag. Jeg mødte Thomas Fleron og de andre gutter fra At Least Beauty til en konkurrence i Esbjerg, og Thomas er i dag en af mine allerbedste venner. Senere kom kærligheden og gennem årene er forbindelsen til byen blevet stærkere og stærkere.

– Der er bare noget særligt hernede. Som min kæreste Trine siger: Ribe er et levende museum.

Netop den tilknytning til byen var med til at skabe idéen om Sommeraftener i Museumshaven. Under en gåtur ved Ribe Kunstmuseum slog tanken ned i ham.

– Jeg tænkte: Du kan da ikke finde et bedre sted til at lave det.

Arkivfoto Hasse Jørgensen

Sommeraftener i Museumshaven

Den første prøve kom med Poul Krebs-koncerten i Museumshaven i sommeren 2025. Interessen var så stor, at der måtte frigives flere billetter end oprindeligt planlagt, og omkring 600 publikummer fandt vej til den historiske have. For Troels blev koncerten beviset på, at både stedet og idéen havde potentiale.

I år er arrangementet vokset til Sommeraftener i Museumshaven over to dage med navne som Anne Linnet, Rikke Thomsen, Marie Fjeldsted Trio, Flemming Bevensee, Belli og Madsen på programmet.

Karakteristisk nok taler Troels langt mere om de mennesker, der har hjulpet projektet på vej, end om de kunstnere, der står på scenen. Han fremhæver museumsdirektør Anne-Mette Villumsen, Søren M. Nielsen, Michael Nørgaard, John Frikke, sponsorerne og de mange frivillige, som har været med til at gøre idéen til virkelighed.

– Jeg får en ret vild opbakning hernede.

Con Amore-projekt

Han beskriver selv Sommeraftener som et con amore-projekt, båret af lysten til at skabe noget sammen med andre snarere end af prestige eller økonomi.

Når man lytter til Troels Skjærbæk, bliver det tydeligt, at musikken ganske vist har været den røde tråd gennem hele livet. Men det er menneskene omkring den, han vender tilbage til igen og igen. Fra broren Lars og vennerne i Inside The Whale over samarbejderne med Hausgaard, Poul Krebs og Peter Belli til de mennesker, der i dag hjælper med at skabe Sommeraftener i Museumshaven.

Måske er det derfor, festivalen i Museumshaven føles som en naturlig fortsættelse af hans historie.

Efter mere end 30 år på landevejen nøjes Troels Skjærbæk ikke længere med at stå på scenen. Han er i dag også Booker og arrangør: – Det er fantastisk at kunne se tilbage på de fantastiske år, men samtidig som 52-årig kunne se frem til mange år med nye oplevelser. – Jeg har aldrig været så komfortabel i det jeg laver som nu, slutter Troels Skærbæk.

– Hvor er tiden, der tar os? – Den er lige her og nu!