Morgenbaderne fra Ribe svømmebad har sendt følgende mindeord om Erik Lauridsen:
Erik (Postgåden) Lauridsen
Han satte også spor i morgenbaderne.
‘Kære Erik’ – sådan er vi sikker på, at Gudrun har begyndt mange breve, noter eller huskesedler til Erik. Og det er helt sandt, for Erik var et særligt kært menneske.
Eriks historie er lang og god og vidner om et langt liv med vildveje, genveje og til tider også omveje for at opnå det han ville: At glæde andre.
De fleste af os kender ham som en kær ven – en omsorgsfuld sjæl, med en helt særlig evne til at finde og videregive ting og sager – nogle gange en bog, nogle gange noget kram til huset eller haven.
Helt sikkert er det, at Erik aldrig kom tomhændet hjem fra et marked. Mange af os har nydt godt af Eriks giver-glæde. Vi er mange som har nydt kager, små chokolade kreationer, marcipanbrød, hvedebrød og boller – en endeløs strøm af velsmag ledsaget af en helt oprigtig glæde ved at give.
Under denne giver-glæder gemmer der sig en exceptionel uselviskhed. Erik gentog mange gange, at man aldrig måtte give noget for at få noget igen – om vi dog bare ville acceptere, at han fandt sin egen glæde ved at glæde os.
At Erik skulle dø var næsten ubegribeligt – selv lykkedes Erik med at installere en tro på sin egen uforgængelighed – i mange af os. En tur i Skejby Sygehus’ proton-kanon blev fremstillet som en helt særlig mulighed for mirakler og andre spektakulære hændelser. Selv gener ved forskellige kemiske terapier, blev betragtet gennem Eriks ukuelige linse og fremstillet ved Ribe Svømmebads runde bord med den klassiske gestikuleren: ”alt skal nok gå godt”.
Erik vil blive savnet.
Æret være Erik´s minde
