Tekst og foto: René Jørgensen
1. september 2026.
Ligner en overgang – men her skal bilisterne ikke holde tilbage
Flere steder på Seminarievej ved Kvickly kan ligne naturlige overgange for fodgængere. Men de er ikke fodgængerfelter, fastslår Færdselspolitiet. Det kan skabe forvirring – og et venligt stop fra en bilist kan i værste fald give fodgængeren en falsk tryghed.
RIBE: Hvornår skal en bilist holde tilbage for en fodgænger – og hvornår skal man ikke?
Det spørgsmål er langt fra altid så enkelt, som det lyder. Og trafikale spørgsmål synes aldrig at blive helt uddebatteret i Ribe.
RYK IND RIBE har flere gange fået spørgsmål om forholdene på Seminarievej ved Kvickly. Her færdes dagligt mange mennesker, og ikke mindst i turistsæsonen er der mange gående i området.
Forvirringen opstår blandt andet, fordi der er steder, som umiddelbart kan ligne overgange for fodgængere. Det gælder ved den røde tråd på Seminarievej og ved helleanlægget over for indkørslen til Kvickly.
Men de steder er ikke fodgængerfelter.
RYK IND RIBE har derfor forelagt spørgsmålet for Færdselspolitiet i Esbjerg, og svaret er klart: Bilister skal ikke betragte de pågældende steder som fodgængerfelter.
Der er et egentligt fodgængerfelt ved krydset ved Saltgade og mulighed for passage ved lyskrydset i den anden ende.
Det skal være særligt afmærket
Færdselsloven er forholdsvis præcis på området.
Et fodgængerfelt defineres som den del af vejen, der er bestemt for gående ved passage over en kørebane eller cykelsti, og som er særligt afmærket.
Det sidste er væsentligt.
At der er en helle, en anden belægning eller noget andet i gadebilledet, som kan få stedet til at ligne en overgang, gør det altså ikke automatisk til et fodgængerfelt.
Samtidig siger færdselsloven, at fodgængere skal benytte et fodgængerfelt, hvis der findes et sådant i nærheden.
Venlighed kan give falsk tryghed
Det kan selvfølgelig virke både venligt og hensynsfuldt, når en bilist standser og vinker en fodgænger over vejen.
Men netop på et sted, hvor fodgængeren ikke har samme beskyttelse som i et fodgængerfelt, kan det skabe en farlig situation.
For hvad gør bilen fra den modsatte retning?
Den standser måske ikke.
En fodgænger, der bliver vinket over af den ene bilist, kan derfor få en oplevelse af, at det er sikkert at fortsætte over hele vejen. Det er ikke nødvendigvis tilfældet.
Derfor handler det ikke kun om at være flink i trafikken. Det handler også om at være forudsigelig.
Det gælder ikke mindst, når børn er med i trafikken. Voksne er rollemodeller, og hvis børn oplever, at biler normalt standser ved et bestemt sted, kan de få den opfattelse, at de har ret til at gå ud på kørebanen dér.
En gangsti ville ændre situationen
Der er endnu en detalje, som har betydning ved Kvickly.
Færdselspolitiet oplyser, at området, som det er indrettet nu, ikke er skiltet som gangsti.
Det er væsentligt, fordi færdselslovens regler er anderledes, når en bilist eksempelvis kører over et fortov eller en gangsti. Her skal bilisten holde tilbage for gående.
Den regel kan altså ikke uden videre overføres til de omtalte steder på Seminarievej.
Politiet henviser samtidig spørgsmål om den konkrete skiltning og afmærkning på stedet til kommunen.
Og måske ligger der netop her et spørgsmål, som er værd at stille videre:
Hvis flere trafikanter opfatter et sted som en fodgængerovergang, selv om det ikke er det – er afmærkningen så tydelig nok?
For reglerne kan være klare på papiret. Men trafiksikkerhed handler også om, at de skal være til at aflæse ude på vejen.
