Knap 17-årige August arbejder fra daggry til aften: – Jeg vil ikke kun kalde det arbejde

Annonce

View Larger Image

Tekst og foto Torben Ravnborg Nissen, torsdag den 30. juli 2026

Ribe: Der er ikke mange på knap 17 år, der frivilligt møder ind ved fem-seks-tiden om morgenen, bager surdejsbrød, hjælper i køkkenet, serverer gæster og bagefter tager ud på marken for at dyrke råvarer til restauranten.

Men for August Ribers er det blevet hverdag.

Den unge københavner er søn af Lennart Ribers, partner og daglig leder af Café Lille Liebling i Sct. Nicolaj Gade i Ribe, og hen over sommeren har August været en helt central del af caféens hverdag. Han kom egentlig kun til Ribe for at hjælpe med at bygge stedet op, men planerne ændrede sig hurtigt.

– Planen var jo egentlig bare at skulle hjælpe med at bygge det og bare lige være herovre i lidt tid. Og så bliver jeg hængende.

– Nu arbejder jeg her med alle de funktioner, der er fra rengøring, bagning og på floor.

Lærer nyt hver eneste dag

For August handler sommeren ikke kun om at arbejde mange timer. Den handler mindst lige så meget om at lære.

– Det er egentlig bare at lære at lave så mange ting, jeg kan. Bare prøve at bage og blive bedre til det. Og så bare prøve at lave bedre surdejsbrød og flere forskellige kager.

Han bevæger sig ubesværet mellem bageriet, køkkenet og serveringen.

– Jeg er lidt med rundt om alt. Jeg er både med i køkkenet nogle gange, og om aftenen hjælper jeg til. Jeg er på floor og hjælper der.

Samtidig er han også en fast del af arbejdet på caféens farm, hvor der dyrkes råvarer til restauranten.

– Hvornår slutter arbejdsdagen?

– Indtil vi “dør” derude.

(artiklen fortsætter under billederne)

Arbejde, der føles som fritid

Når man lægger timerne sammen, bliver det let til 12-14 timer på en travl dag.

– Ja, men det er jo også sjovt. Jeg lærer meget.

For ham flyder arbejde og fritid nærmest sammen.

– Det er jo ligesom en livsstil herovre nu. Det er ligesom en fritid. Så jeg vil ikke kun kalde det arbejde.

Netop den indstilling er med til at gøre de lange dage værd at stå op til.

– Det er jo også det, der gør arbejdet godt. Jeg vil simpelthen samtidig synes, at det er sjovt og dejligt.

Far og søn side om side

Det er ikke nyt for August at arbejde sammen med sin far.

– Hvordan er det at arbejde sammen med din far?

– Det er meget hyggeligt. Jeg har jo gjort det, siden jeg var helt lille.

Som barn hjalp han til, hvor han kunne, men nu er rollerne blevet større.

– Nu kan jeg hjælpe lidt mere, fordi jeg er større. Jeg har jo stadig hjulpet på restauranterne med at bygge dem og reparere dem. Så det er jo selvfølgelig federe, at man har fået mere ansvar nu.

Håndværket trækker

Til januar flytter August tilbage til Nørrebro, hvor han skal begynde på tømreruddannelsen.

– Hvorfor lige tømrer?

– Det har jeg altid sagt mig noget, når jeg arbejder i træ. Jeg synes altid, det er sjovt.

Han ser faktisk mange ligheder mellem arbejdet med træ og arbejdet i bageriet.

– Det er jo bare sjovt at bygge ting. Jeg synes, det er sjovt og kreativt. Så det er lidt det samme i bageriet. Det er jo lidt samme håndværk, bare to forskellige ting.

Fra storby til Ribe

August er født i Ribe (Esbjerg), men voksede op på Nørrebro efter nogle år i både London og Oslo.

– Hvad er den største forskel på København og Ribe?

– Man ser jo de samme mennesker hver dag næsten. Det larmer ikke helt lige så meget. Det er meget stille og roligt.

Alligevel er han blevet positivt overrasket over Ribe.

– Ribe er ikke den værste by, man kan komme til. Fordi der er altid mennesker.

Han glæder sig også over den modtagelse, caféen har fået.

– Vi sælger ud på bageri hver dag. Og aftenerne er også ret tit booket.

Målet er dog ikke nødvendigvis flest mulige gæster.

– Vi vil næsten hellere have, at det er nice mennesker, der kommer ind, end det kun er alle mulige turister. Vi vil gerne have flere ripensere ind.