Tekst Hasse Jørgensen, pressefoto, torsdag den 8. august 2024
Jette Thomsen, der forpagter Mandø Kro, har taget et nyt, spændende initiativ, der på mange måder vil give gæsterne mere end en oplevelse.
Jette Thomsen har planlagt en række musikalske arrangementer og stand up i den kommende tid, der er tilrettelagt efter vandtiderne, så deltagerne både kan komme frem og tilbage og samtidig deltage i arrangementerne.
Fælles for alle arrangementerne er, at man for 250 kroner ikke alene får arrangementet men også aftensmad med kaffe.
På denne måde får gæsterne den unikke oplevelse, som turen til og fra Mandø i sig selv er, og dertil kommer så mad og underholdning.
Jette Thomsen lægger ud fredag den 30. august med live musik ved Jesper og Frederik fra Roots in Suits. De byder på hits samt overraskelser. Jesper og Frederik er kendte for deres unikke blanding af rå energi og musikalske finesser og lover en aften fyldt med uforglemmelige melodier, hjertevarmende harmonier og et godt show.
Du kan tilmelde dig på telefon 40262600 eller på Mandø Kros hjemmeside ved at klikke her.