Tekst Hasse Jørgensen, pressefoto, mandag den 5. oktober 2026
Temaet for Ribe Kulturnat er i år ”Lys i lange skygger”, og LæseSelskabet har valgt at se på livets lyse og mørke sider. Den kendte digter, Søren Ulrik Thomsen, der fyldte 70 tidligere i år, har skrevet den meget roste digtsamling, ”Det værste og det bedste” om netop de ting, der gør livet let og lyst – eller mere skyggefuldt. Digtsamlingen er illustreret med Ib Spang Olsens fine blyantstegninger til hvert afsnit, sådan at hver andet opslag handler om det bedste, og hvert andet om det værste.
Et par små citater:
”Det værste er at få et kærlighedsbrev / fra en kvinde man aldrig kan elske”
”Det bedste er for sit indre øre / at høre sin værste fjendes tarme / klaske hårdt mod et koldt cementgulv”
LæseSelskabet vil lade en mørkt klædt person læse ’det værste’, mens en lyst klædt person læser ’det bedste’ – og samtidig vil publikum kunne se illustrationerne på en skærm.
Kom indenfor i varmen i Processionsgangen ved domkirken kl. 19.30 og oplev højtlæsningen af et kendt digtværk – forventet varighed ca. 1 time.
For unge og voksne. Gratis adgang.





































































