Tekst og foto Hasse Jørgensen, lørdag den 3. juni 2023

Det ligger nu fast, at Jernved Mejeri fortsætter efter den tragiske ulykke, der kostede den ene indehaver, Ole Jørn Frederiksen, livet.

Mejeriet blev i 1992 solgt til Laila og Ole Jørn Frederiksen. I et opslag på Facebook fortæller Laila Frederiksen nu, at mejeriet fortsætter.

”Vi kan med glæde fortælle at Jernved Mejeri fortsætter under nye ejere. Det nye ejerskab kommer til at bestå af Morten Jensen og Mammen mejerierne. Morten har en baggrund fra Tirstrup Mejeri. Vi ser meget frem til at arbejde sammen med Morten og hans familie.

Det er en stor glæde at der også i fremtiden vil blive lavet Kongeå Oste på Jernved Mejeri.

Tak for stor opbakning i denne svære tid

På mig og mine børns vegne

Laila”