Henry ser tilbage på en by med mange hestevogne, landbrug og en livlig Saltgade (V)

Annonce

View Larger Image

Tekst, Collage og Foto: Johnny Tauman
Dronefoto: Ove Detlevsen
Gamle Ribefotos: Torben Hestehaves samling og private
13. december 2021

Femte del af fem med Henry Lauridsen

Når snakken handler om Ribe, så lyser det i øjnene hos den gamle ripenser. – Ribe er simpelthen en fantastisk by med en unik historie, så hvorfor skal Esbjerg kommune og foreninger (DN) ødelægge fx Dagmars åen, lyder der igen skarpt fra den 95 årige Henry Lauridsen. Det er virkelig noget, der piner ham, men heldigvis har han også andre budskaber og historier.

Mange vognporte fortæller historien

Henry nyder at fortælle om gamle dage, da der var mange, mange butikker med dagligvarer og en bager på hvert gadehjørne. – Jeg skulle kun gå få skridt hen ad Klostergade for at handle hos Jenny Nielsen, der altid var parat til en god snak og salg af varer i sin købmandsbutik, fortæller Henry, der især mindes byens mange hestevognmænd. – Her i Klostergade var der jo Bramming, og i Hundegade Puggaard! Man kan stadig se vognporte, som også gav adgang til staldfaciliteter, konstaterer Henry, der samtidig gør opmærksom på, at der også var både køer og høns flere steder. Her kunne man købe både æg og mælk.

Fire landbrug

Hestevognene havde kronede dage – og blev anvendt til bla. transport med byggematerialer samt gods til jernbanen. – Inden for bygrænsen var der i hvert fald fire landbrug, kommer der efter en kort pause: det ene lå forenden af Bispegade, et andet i Grønnegade / Skomagerslippe og de to sidste i Klostergade og på Skibbroen.

Mange værtshuse i Saltgade

Undervejs kom vi i samtalen også ind på de mange justeringer og ændringer i bybilledet. – Har du nogensinde tænkt over, at der var rigtig mange værthuse i Saltgade, som betød, at nogle støberiarbejdere havde omsat en del af ugelønnen, inden de nåede hjem til familien.
Men der var også andre væsentlige udbud og bygninger, så lad mig lige prøve at remse op fra Tved Å.

Først var der jo på højre side en rigtig god tankstation med servicefunktioner og værksted. Esso-Lassen blev ejeren jo altid benævnt og overfor en stor Ford Rasmussen bilforretning.
Så var der gæstgivergården, hvor man kunne parkere sine heste – og over for på et tidspunkt brandstation.

– Jeg besøgte Fru Mathis / Beiers Kaffegaard en enkelte gang, da jeg skulle op til køreprøve, tilføjer Henry, der have kørekort op i en sen alder.

En driftig gade

Germansen havde et udskænkningssted – og over for hinanden lå de to Højskolehjem – på højre side blev det ene ombygget til supermarked af købmand Iversen. Saltgade havde jo også både bager Nielsen og Slagter Jensen for ikke at forglemme Stereo-Børge, som havde Olympia Radio og tv samtidig med at være aktiv inden for Luftmeldekorpset (de BLÅ i tidligere artikel). –

Ja, og så har jeg jo glemt købmand Mogensen, og Boysen sko – og sikkert mange andre, siger en træt Henry, der virkelig har brugt sin hukommelse på at sammensætte et mosaik, som jo i dag tager sig helt anderledes ud.

Og der komme flere historier

Efter en kort pause og et glas juice, var Henry klar igen – og historierne kom i en lind strøm

– Er du for resten klar over, hvilken bygning der blev påkørt oftest i Storegade, som betegnelsen var dengang, hovedvejen gik gennem midtbyen? Det var dametøjsbutikken Standard ved Midtmøllen, som havde noget af bygningen placeret over fortovet.

– Jeg husker specielt, at det voldte problemer, når to lastbiler skulle passere hinanden – og så glemte man lige at orientere sig opad, fortæller Henry, der hentyder til de mange lastbiler med fisk til Tyskland.

Isenkrambutikkerne og fløjtende kvinde

Skulle man købe søm, skruer, porcelæn eller værktøj, så var der isenkrambutikkerne i Storegade og Ryk Ind. – Jeg husker Nyborg på hjørnet af Storegade og Ribe Vesterå. Der var flot dame – husker ikke lige navnet, men det var den forsigtige ejers kone. Han hed Arnold og stod for værkstedsafdelingen – mens den friske kone havde ansvar for husholdningsartikler og porcelæn.
Familien Nyborg boede i Sønderportsgade – og her kunne naboer opleve, hvordan fruen i huset havde det. – Hun fløjtede nemlig utrolig flot, husker Henry.

Michelsens langstrakte butik

Kiosk Centrum og Importøren

Men det var også mulighed for at handle hos Michelsens isenkram i Ryk-ind. – Det var en lidt sjov lang butik, men sportsartikler og værktøj ud mod Sønderportsgade, mens porcelænsafdelingen var ud på Domkirkepladsen, siger Henry og fortsætter: – Butikken var en del af Lindegården, som brændte i ultimo december 2000 og i dag har givet plads til Kannikegården.

Ja, og så var der jo også de to butikker på Torvet, som mange besøgte: Kiosk Centrum og Importøren. I den sidste kunne man også købe søm og skruer, mekanisk legetøj, elektriske tog og cykler. Butikken var altid fyldt til bristepunktet – og lidt mere med varer. – Blev man sulten, var der jo muligheder for en billig hotdog hos Carl.

Grønnegades værthus

– Vi snakkede tidligere om værthuse i Saltgade, og derfor er det også på sin plads at nævne Industrien i Grønnegade. Værtshuset lå på den grund, hvor der fra krigen til dato har været parkeringsplads mellem Grønnegade og Præstegade. – Ja, faktisk var facaderækken intakt i Grønnegade, hvor flere håndværkere kikkede ind om formiddagen, husker Henry, der også omtaler en stor sal mod Præstegade. Industrien blev brændt ned under krigen.

Fra hestetræk til lastbiler

– Og så skal du lige på falderebet have en sjov historie og brødrene Warming (den ene hed Peter), der drev forretning fra Hundegade. De to familier byttede lejlighed hver andet år, så rent praktisk flyttede parret rundt mellem stueetage og første sal. På et tidspunkt flyttede familierne forretningen til Saltgade og udskiftede hestene med flere biler. – Vognmandsfirmaet havde bla. kørsel med petroleum til Mandø, bliver den afsluttende historie.