Tekst og Foto: Ole Bendix
22. september 2019

I Gl. Hvidding kirkes våbenhus ligger et nummer af Skalk fra 1964 med kirkens smukke kalkmaleri af en ”Kogge” for anker på forsiden. I artiklen antager forfatteren at klakmaleriet viser hen til Hvidding nakkes betydning for skibsfarten i middelalderen og her ikke mindst forbindelsen til Holland. (se foto i bunden af artiklen)

”1638 oplyses det, at om foråret til Hvidding nakke ankom 100 skibe (…) hvoraf de fleste var hollandske. Til ”bedækning” af de hollandske skibe medfulgte et ”admiralskib.””

Så langt så godt! Herefter går det galt for artiklens forfatter Knud Krog, når han fortsætter med denne påstand:

”Et halvt århundrede senere, nemlig i 1689, fandt der en udskibning af en helt anden art. Det som da afsendtes fra Hvidding nakke var en dansk hjælpehær til England; den var på ikke mindre end 7000 mand.”

Det er også rigtigt at der det herrens år fandt en udskibning sted fra Sønderjylland, men var det fra Hvidding nakke eller…

Hvidding nakke eller Jordsand
Det har jeg spurgt Mette Guldberg om, der er Museumsinspektør, ph.d. ved Team Viden & Samlinger. Hun er Seniorforsker ved Center for Maritim- og Erhvervshistorie på Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg og hun arbejder netop nu på en udgivelse af historien om udskibningen af de danske hjælpetropper til England i 1689. Så lad os høre, hvad hun har at sige om denne historie:

” De fleste soldater blev overført fra Ballum til Jordsand, hvorfra de blev sejlet til ud til de ventende skibe ved List på Sild. Andre blev udskibet direkte fra Højer.”

Mette Guldbergs bidrag til Sønderjysk Søfartshistorie
Mette Guldberg har sendt mig ”Uddrag af et upubliceret manus til Sønderjysk Søfartshistorie”, hvori hun skriver dette.

” I efteråret 1689 blev der foranstaltet en omfattende troppeudskibning fra den sønderjyske vestkyst. Udskibningen var et resultat af en henvendelse fra den engelske konge, den protestantiske Vilhelm af Oranien. Gennem sin gesandt Robert Molesworth lykkedes det den engelske konge at indgå en aftale med Christian V om, at den engelske konge skulle leje 1000 mand kavaleri og 6000 mand infanteri af den danske konge.”

”Tropperne skulle indgå som hjælpetropper i Vilhelms krig mod hans katolske svigerfar, kong Jacob II. De 7000 mand skulle ledsages af en konvoj af seks skibe, fire á 300 mand og to á 250 mand.”

” Samlingen, forplejningen og udskibningen af alle disse mennesker, kom til at optage store dele af det maritime Sønderjylland, idet den lokale søfart ikke kunne stille skibe nok. Derfor rettede man henvendelse til borgmestrene i bl.a. Flensborg, Sønderborg, Egernførde og Husum om at være behjælpelig med at skaffe fartøjer, der kunne rumme 200 mand hver.”

”Fra Flensborg blev også rekvireret 100 ruller af den allerbedste sejldug, som blev fremstillet der. Tropperne skulle ved ebbetid gå eller ride fra Ballum-Hjerpsted-området på vestkysten til den lille ø Jordsand, mens bagage, foder og brændsel blev kørt over til øen af lokale bønder. På grund af det dårlige vejr – udskibningen fandt sted i oktober måned – måtte de sidste tropper opgive brugen af Jordsand og i stedet blive udskibet fra Højer.”

”Fra Jordsand og Højer blev tropperne hentet af småfartøjer, der skulle føre dem over til List på Sild, hvor konvojens orlogsskibe afventede. En sidste sending proviant blev udskibet fra Maasbüll. Godt 70 lokale fartøjer – heraf 34 fra Rømø og 18 fra Dagebüll og Glamsbüll – var engageret til transporten til List, og 50 søfolk fra Sild fik ansættelse ved konvojtjenesten. Efter lange forberedelser, flere ugers forsinkelse og store omkostninger for lokalbefolkningen var flåden den 6. november klar til at sejle mod England. ”

Brev fra en læser

Som et kuriosum kan vi her gengive en sjov ekstrahistorie om hjælpehæren fundet på sitet ”Dengang” (https://www.dengang.dk/artikler/1865)

”Jeg fik et brev fra Gerd Uwe Christiansen fra Tønder. Han skriver blandt andet:

  • Vidste du, at der er blevet udskibet en hel hær fra Jordsand til England i 1689?
  • Historien starter med, at der var en øvelse ved ”Æ Stampmøl” i Hjerpsted. Her kom en ældre mand fra Ballum, der hed Ehmsen i snak med kommandanten på Tønder Kasserne. Her fortalte Ehmsen, at der var udstationeret en hel hær fra Jordsand. Men det ville kommandanten ikke tro på. Men Ehmsen holdt fast. Når der havde været østenvind i et par dage, kunne man gå ud på vaden og finde knoglerester fra heste og rester af vogne m.m.
  • Ehmsen lovede at sende bud efter kommandanten. Og da det havde været østenvind et par dage kunne kommandanten ved selvsyn se, at Ehmsen havde ret.
  • Kommandanten tog hjem, for at undersøge sagen. Der stod ikke noget i de militære arkiver. Så det måtte et større efterforskningsarbejde til. Og det er ganske vist. Der er udarbejdet 31 A5 – sider med historien
  • Blandt andet står der i rapporten, at Danmark overlader kongen af England 1.000 mand kavaleri, 6.000 mand infanteri med officerer og alt tilbehør. Chefen skulle angivelig være Hertug Ferdinand Wilhelm af Wüttenberg – Neustadt.

Vi får se hvad Mette Guldberg når frem til i hendes forskning, når det offentliggøres i regi Fiskeri- og Søfartsmuseum.

Kommentar til brevet
Men her kan vi bringe hendes kommentar til brevet ovenfor med et lidt andet bud på datering og hændelse:

” Det med de 800 hollandske søfolk har jeg ikke fundet belæg for nogen steder, men det betyder jo ikke, at det ikke kan være tilfældet.  Det ville formentligt i givet fald være soldater fra søslaget 16. maj 1644, hvor den danske flåde mødte en nederlandsk flåde, der var på vej med hjælp til svenskerne, i et slag i Listerdyb, og hvor det lykkedes at holde nederlænderne tilbage fra at nå frem til de indre danske farvande. Fund af skeletter og vogne kan dog lige så godt stamme fra udskibningen 1689.”

Kort sagt: vi ved det ikke med bestemthed, men hollænderne har været involveret gennem hele denne historie.

Vi kan nu konkludere at forfatteren af artiklen i Skalk fra 1964 måske blev forført af et kalkmaleri af en ”hanseatisk kogge” for anker ved Hvidding nakke, som er tolket ind i en dansk eller rettere en hollandsk Søfartshistorie.

Og dette smukke kalkmaleri kan du bese den dag i dag, i Gl. Hvidding kirke!

Litteratur
Skalk nr. 3, 1964.
Pjecen ”Hvidding Kirke” udgivet 1998 af Hvidding Menighedsråd. Redigering og Layout: Knud Haugmark.
Christiansen, W.; En militær aktion i Vestslesvig 1689. Sønderjysk Månedsskrift 1966 p. 247-254

Gotfredsen, E.: Et dansk Hjælpekorps i engelsk tjeneste 1689. Krigshistorisk tidsskrift årg. 26, nr. 1, 1990, s. 12-31.

Vig, P.S.: Nogle engelske Meddelelser om danske Soldater i England 1689. Personalhistorisk Tidsskrift IV, 6, 3-4 række, 1892-1903, 173-175.

,