Tekst og foto Torben Ravnborg Nissen, arkivfoto René Jørgensen, lørdag den 20. juni 2026

Der findes mennesker, som gennem et langt liv sætter spor mange steder og i forskellige sammenhænge. Flemming Bevensee er en af dem.

Nogle kender ham som håndboldspilleren fra Ribe HK’s storhedstid. Andre som træneren, læreren og ungdomsskolemanden, der gennem årtier har arbejdet med unge mennesker, hvoraf mange har haft brug for en ekstra omsorg for at komme videre i livet.

De senere år har mange mødt ham som sangskriver og musiker.

Men ser man nærmere efter, hænger de forskellige kapitler tæt sammen. Håndbolden, undervisningen og musikken udspringer alle af den samme grundlæggende interesse: mennesker, fællesskab og relationer.

Hotelbarn med udsigt til livet

Flemming Bevensee voksede op på familiens hoteller først i Lemvig og senere i Skjern. Det var missionshoteller, præget af fællesskab, gæstfrihed og et konstant flow af mennesker.

– Jeg husker det som én stor legeplads, fortæller han.

Der var store sale, mange værelser og aktiviteter næsten hver dag. Flere gange om ugen blev der spillet banko, og hundredevis af mennesker samledes omkring de samme borde og de samme plader.

– Jeg legede ofte alene på hotellet, men var aldrig utryg. Jeg vidste altid, hvor mine forældre var.

Han voksede op med tre ældre brødre, som alle dyrkede sport. De tog lillebroren med rundt, og sporten blev tidligt en naturlig del af livet. Fodbold, håndbold og bordtennis fyldte barndommen, og længe var det faktisk ikke givet, at håndbolden ville blive valgt frem for de andre interesser.

Når han ser tilbage, beskriver han sin opvækst som harmonisk og tryg.

Ribe var næsten tom

I sommeren 1985 kom den 23-årige Flemming Bevensee til Ribe som håndboldspiller. Han havde lært flere håndboldpersonligheder fra Ribe at kende under et etårigt ophold i Island. Men det første møde med byen blev ikke helt, som han havde forestillet sig.

– Jeg husker stadig køreturen ind gennem byen en påskesøndag sammen med min træner og håndboldkammerat Anders Dahl-Nielsen, der var kommet til Ribe fem år tidligere. Der var ingen mennesker. Ikke et øje, husker han med et smil.

Anders forsikrede ham ivrigt om, at Ribe normalt var fuld af liv og unge mennesker. Det viste sig hurtigt at være sandt.

På det tidspunkt var Ribe HK på vej ind i en af klubbens mest markante perioder. Håndbolden fyldte enormt meget i byen, og opbakningen var massiv.

– Vi havde et gennemsnit på 1.500 tilskuere, og til nogle kampe kom der over 2.000. I dag kan det være svært at forestille sig, men håndboldkampene var byens store passion. Søndag klokken 16 samledes folk i hallen, og hele byen fulgte med.

Verden udenfor Ribe

Håndbolden førte Flemming Bevensee langt væk fra Ribe.

Som professionel spiller kom han både til Island og Spanien. Det var oplevelser, som gav perspektiv på både sporten og livet.

På Island spillede han i begyndelsen af 1980’erne, hvor afstandene var enorme, og transporten ofte foregik via små flyvninger mellem byer, der ellers lå adskilt af hundredevis af kilometer grusvej.

Det var eventyr, som få danske håndboldspillere oplevede dengang, og turen til Spanien og opholdet i Aarhus fandt endda sted midt under studierne på Ribe Statsseminarium. Det havde selvfølgelig en pris, fordi håndbolden hele tiden trak i ham. Mens studiekammeraterne blev færdige på normeret tid, blev hans egen vej længere.

Da han efter Spanien og Aarhus igen var tilbage i Ribe og fik job på den lokale ungdomsskole, manglede han kun det sidste fag for at blive uddannet lærer og fortsatte på Ribe Statsseminarium. Her fik han hjælp af den daværende skoleleder Per Werborg.

– Nu har jeg lavet dit skema, så du kan passe seminariet, sagde Werborg, pragmatisk som han var.

Det blev afgørende.

– Der er virkelig forskel på næsten at være lærer og så at være lærer, siger Flemming eftertænksomt. Det måtte jeg sande. – Per Werborg var et fantastisk menneske.

(artiklen fortsætter under billedet)

De unge mennesker

Hvis håndbolden gav oplevelser, så gav arbejdet med unge mennesker mening.

Gennem størstedelen af sit arbejdsliv har Flemming Bevensee arbejdet i ungdomsskoleregi, i dag under navnet UngEsbjerg. Det har ofte været unge, som ikke har fundet sig til rette i den traditionelle folkeskole.

– Ungdomsskolen er mere rummelig, og mange af de unge har netop brug for en kærlig, vejledende hånd, før de skal ud i voksenlivet, fortæller Flemming Bevensee. – Ikke kun gennem undervisning, men gennem samtaler, relationer og troen på, at alle har noget at bidrage med, hvis de mødes det rigtige sted.

Han taler med stor respekt om folkeskolens lærere og de mange og svære krav, de møder, men han ved også, at nogle unge har brug for andre rammer. Det er netop den gruppe, han har arbejdet med gennem årtier.

Byen, der blev hjem

Da han kom til Ribe i midten af 1980’erne, havde han ingen planer om at blive resten af livet. Men sådan gik det. I dag peger han på noget af det, der gør Ribe speciel.

– Vi kender hinanden. Det giver en særlig nærhed, samtidig med at Ribe er mere åben mod omverdenen end mange andre provinsbyer. Hvert år kommer over en million besøgende til Danmarks ældste by. Mange har et forhold til Ribe, selv om de aldrig har boet her.

– Ribe er et sted, man tager hen. Jeg har mødt mange, jeg kender fra andre byer, som nærmest ser det som en selvfølge at besøge Ribe på linje med landets storbyer.

Foto René Jørgensen

Musikkens sene gennembrud

Musikken har egentlig været der hele tiden. En guitar var en fast følgesvend allerede i ungdomsårene. Interessen blev vakt af blandt andre Bob Dylan, men også af den glamrock, som prægede 1970’erne med navne som Slade og Sweet. Alligevel var det først senere, at musikken begyndte at fylde alvorligt.

Da Flemming Bevensee kom til Ribe, mødte han et usædvanligt levende musikmiljø. Byen vrimlede med musikere, spillesteder og kreative fællesskaber. Han begyndte selv at spille i forskellige sammenhænge og nævner blandt andre Charlie Svendsen, Claus P. og Thomas Fleron som en del af miljøet, der dog talte mange flere.

Efterhånden opstod lysten til at skrive sine egne sange – ikke fordi han havde en plan om at blive sangskriver, men fordi historierne meldte sig.

Hans sange tager ofte udgangspunkt i mennesker, relationer, familie og de erfaringer, som følger med livet. Ikke nødvendigvis som direkte selvbiografi, men som fortællinger med rødder i det, han kender.

– Man tager vel ting fra sit liv. Man tager en følelse eller en oplevelse. Man kan ikke kalkulere det. Man skriver, lader det måske ligge, tager det op igen, og så sker der noget undervejs, fortæller Flemming Bevensee.

For ham handler det ikke om succes eller berømmelse. Det handler om nødvendigheden af at skabe.

– Jeg gør det, fordi jeg ikke kan lade være, siger han med overbevisning.

Det samme menneske på forskellige scener

Når man ser tilbage på Flemming Bevensees historie, er det nærliggende at beskrive den som tre forskellige liv. Håndboldspilleren. Læreren. Musikeren. Og bag det hele står naturligvis sønnen, broderen, ægtemanden og familiefaren.

Men måske er det mere præcist at sige, at det hele tiden har været det samme menneske på forskellige scener: mennesket, der voksede op blandt gæster og fællesskaber på familiens hoteller. Mennesket, der fandt sit voksne liv i Ribe. Mennesket, der gennem årtier har arbejdet med unge mennesker. Og mennesket, der bruger musikken til at fortælle historier om det, der betyder noget.

Mere end 40 år efter ankomsten til Ribe er det stadig relationerne, der løber som en rød tråd gennem fortællingen. Måske er det netop derfor, Flemming Bevensee fortsat er en person, mange ripensere føler, de kender – uanset om mødet fandt sted i hallen, i klasseværelset eller på en scene med en guitar i hånden.

Flemming Bevensee har efterhånden en række udgivelser bag sig, og flere er på vej. Hans musik kan høres på de store streamingtjenester, og fredag den 3. juli kl. 18.00 indleder han fredagens program ved Sommeraftener i Museumshaven sammen med Martin Pagaard og Mads Jørgensen.

Foto René Jørgensen