Tekst & Collage: Johnny Tauman     Dronefoto: Ove Detlevsen
9. april 2025

Få nu hastigheden tilpasset skiltningen! Konsulent Claus Prien Tobiasen fortæller, at et punkt på dagens sikkerhedsmøde omhandlede, at rigtig mange bilister ikke overholder hastighedsbegrænsningen på de 50 km/t forbi arbejdsområdet på begge sider af Ringbroen.

– Hastighedsbegrænsningen er opsat, da der er en del til- og frakørsel med lastvogne, der kører sand og sten væk, lyder forklaringen fra Claus, der tilføjer: – Skiltene bliver derfor også annulleret, når vi ikke arbejder på pladsen.

Det vil for alle parter være trist, hvis der skete et trafikuheld, da det er tungt materiel, der vi kører ud/ind fra de tidligere interimsveje. – Derfor har vi set os nødsaget til at anmode politiet om at komme forbi med deres ATK-bil.
– Hvornår og om de overhovedet kommer, ved vi ikke endnu, men i bund og grund vil vi bare gerne have, at folk overholder fartbegrænsningen på den korte strækning, lyder opfordringen fra Claus Prien Tobiasen.