Tekst Hasse Jørgensen, fotos Folmer Iversen, mandag den 23. januar 2023

Der starter et nyt hold babysalmesang torsdage i foråret fra 10-11. Første gang er torsdag d. 26. januar. Det eer et samarbejde mellem domsognet og Sct. Catharinæ Sogn og foregår i Sct. Catharinæ kirke.

Babysalmesang er for alle, der gerne vil stimulere deres babyer med musik, bevægelse og salmesang. Du behøver ikke have sangstemme for at deltage – for barnet er mors og fars stemmer absolut de smukkeste og vigtigste!

Sang og musik stimulerer barnets musikalske og sansemotoriske udvikling, hvilket kan komme til udtryk ved, at barnet pludrer mere, bevæger sig mere og er mere socialt opsøgende. At synge for det lille barn skaber desuden et helt særligt nærvær mellem barn og forældrer. Selvom barnet ikke forstår salmerne, kan tekst og melodier lagres i barnets underbevidsthed.

– Vi tilrettelægger forløbende med nyeste forskning indenfor motorik, og vi synger, danser, vugger og lytter til musik i kirkens helt unikke rum med højt til loftet, fortæller Ane Friis Nielsen, der leder babysalmesangen i et samarbejde med kirkens organist. For spørgsmål kan Ane Friis Nielsen kontaktes på anefriisnielsen@gmail.com eller 22 88 61 74.

Tilmelding foregår på Sct. catharinæ kirkes hjemmeside: sct-catharinae.dk. Medbring gerne et tæppe eller dyne til barnet. Det er gratis at deltage, og alle er velkomne!

Det er en god ide at tage et tæppe eller en pudse med til baby. Foto Folmer Iversen.