Søren Møller har leveret dette unikke S/H foto med roklubbens firer med styrmand, som er parat til sejlads fra Mølledammen under Dagmarbroen mod Seem

Tekst, Foto og Collage: Johnny Tauman
1. oktober 2024

Ribe Vesterå var igen gået over sine bredder

Tider ændrer sig – og i dag ville det jo være utopi at forsøge sig med en firer fra Mølledammen og videre ad Dagmaråen frem mod Jernbanebroen. Ser man godt efter i de historiske beretningen, så havde Roklubben jo egentlig lokaler i Tvedgade (Odins Plads). I dag ligger man i stedet ved Ribe Vesterå – og oplever på nærmeste hold, hvordan vandmængderne i åen ændrer sig år for år. Det er et paradoks, at vintersikringen mod højvande har været i sommermånederne i år!
Fra fejringen af 90 års fødselsdagen bringes her en række fotos af aktører på vandet, med pontonerne og ikke mindst gæsterne, som deltog i receptionen.

Der blev hygget med gode fortællinger under receptionen

Klubmester uden kamp

Elegant kom fireren glidende gennem de småbølger – majestætisk og med godt humør vandt de fire roere klubmesterskabet UDEN kamp, da modstanderne valgte at blive på land.

Blæsten kom frisk fra vest

Der blev kæmpet i alle U-rækkerne – og da det blæste med en pelikan måtte to roere en tur i vandet, da de skulle vende efter sejladserne. Men for de heldige (og dygtige) var det muligt at sejle helt ind i den oversvømmede forplads.

Vil du vide mere om Roklubben?

Du kan se Jubilæumsskriftet ved at aktivere linket: 90 år

Rigtig mange Ribeborgere har i tidens løb været medlemmer i Ribe Roklub. Forside billedet til på Jubilæumsskriftet er ikonisk:
300 Ribe borgere i deres fineste tøj indvier i 1935 det gamle rohus.
René Jørgensen (RYK IND RIBE) var i 70’erne medlem af Ribe Roklub. Han deltog aktivt i redaktionen på Ribe Roklubs første medlemsblad ROBERT, der senere blev til sluseposten.

Formanden, Karen Skønager, var fredag bekymret over vandstanden i Ribe Å, men valgte at gennemføre receptionen med succes!

Tak for besøget – et SUPER flot arrangement!