Tekst & Foto Johnny Tauman
3. marts 2020
Vi kender alle 90-års fødselsdagen – ”The same procedure as every year, James” og svaret: ”Well, I will do my very best, miss Sophie!”
Spillere fra 64 – 80 år
Sådan er det også med badminton drengene i KVIK 70 i alderen 64 – 80 år. Den samme procedure skal gentages i hver uge, hvor Hans Mauritzen Erlang skal tage navnelisten og sammensættene parrene til fredagens kampe i ”Æ hal” i Roager. – Det sker ved lodtrækning, forsikrer Hans, som sender mail til deltagerne. Og – kun meget sjældent er der afbud, og det skyldes ikke, at man har fået en uheldig lodtrækning.
“Fejer” har været med hele vejen – dygtig til både håndbold og fodbold
Flere på venteliste
Der er jo forskel om, man skal spille sammen med ”Tarok” eller ”Fejer” – men alle spillere ved, at der står mange klar på ventelisten til at overtage pladsen.
Også programmet for fredagene er the same procedure. Hans handler ind i den lokale Dagli`Brugs: franskbrød, ost, pålæg, kaffe og ikke mindst ”gammel dansk”. RYK IND RIBE fik mulighed for at være med en dag, hvor snakken gik om stort og små i lokalsamfundet. Der blev grinet – og udstødt en række tø-hø´er.
Varmt venskab
”Ka´ do haus, dengång…..” – og så stemmer flere i. Jow, tonen er fri – og et langt varmt venskab har også givet plads til kælenavne etc. Pludselig lyder det: Ved du for resten, hvem der kalder ”Fejer” for ”kosten”? Det blev aldrig opklaret.
Stærke og ambitiøse spillere
For nu skal der snakkes seriøst badminton!
Hvem forstår at placere sig strategisk på de rigtige positioner? Der er såmen 80 årige Martin Paulsen – den første formand i KVIK 70 – er unik badmintonspiller, som forstår at placere sig tæt ved nettet og få de pointgivende slag.
Ole fik navnet efter den berømte travhest Tarok. Han var altid i en forrygende form og optrådte fair
Når han spiller over for Tarok, så har han rigeligt at se til – Ole Jensen fik navnet efter den berømte travhest, da han kunne løbe ”solen sort”. Den force udnytter han stadig på badmintonbanen, – og er makkeren den tidligere målmand, Helmuth Christiansen med de lange fangarme, så er det næsten umuligt for modstanderne at smashe fjerbolden.
De hyggede sig i det koncentrerede badmintonspil: Hans Mauritzen (øverst tv), Hans J Thorning (øverst th), Carl Christian Berndsen (nederst tv) og Helmuth Christiansen (nederst th)
Koncentreret time
Mens kampene foregår, kan man både høre dybe suk og høje sejrsråb. Og dagens vindere er slet ikke til at styre, de snakker videre ind i omklædningsrummet, hvor der skal nydes en vand eller øl før et tiltrængt bad.
Bent arbejdede som et damplokomotiv – og mellem kampene “skyndte” han på kammeraterne for ikke selv at blive kold – så det er ikke koldsved 🙂
Kirkeby Kro var samlingssted
”Fejer” nyder også kampen om fjerbolden, men Anders Nissen var måske mere i sit es, da han som spiller i både fodbold og håndbold nød 3. halvleg på Kirkeby Kro. Her blev der knyttet venskaber for livet.
”Ka´ do haus, da man vil´ læg´ jen rør med øl fra æ kro over til de død´ på kirkegården?”
Afslutningsfest er vigtig
I fredagens kampe deltog desuden Hans J. Thorning, Carl Christian Berndsen og Bent Nielsen – og de var aktive, da sæsonafslutningen skulle planlægges. Om det blev til en tur på Backhaus eller smørrebrød, det er svært at konkludere. Det vigtigste er et fælles måltid.
Hans Mauritzen mestrer gentagelsen – og selv om det er en slidt procedure med få deltagere, så er spændingen stor HVER gang
”Har I hørt, at Niels Kristian har kjøwt hus i Ribe?” Og præstegården – den bliver nok ikke solgt, den er dyr at varme op (tø-hø).
”The same procedure as every Friday” – Hans og Martin lukker og slukker.
