Tekst og fotos Torben Ravnborg Nissen, lørdag den 14. november 2026

Ribe: En snestorm i november eller december først i tresserne satte Aarhus i stå. For en dreng på omkring 6-7 år blev det begyndelsen på en jul, der først for alvor indfandt sig, da hele familien den 23. december satte kursen mod Ribe. Her ventede farmor og farfar – og en by klædt i julelys.

Som barn boede jeg i Aarhus, (Århus) der allerede dengang var en meget stor by, men som i dag er vokset sig endnu større. Gaden, jeg boede på, hed Tordenskjoldsgade. En lang forretningsgade i kvarteret Trøjborg. Forretningerne havde masser af lys og julepynt, og når de pyntede op sidst i november, begyndte jeg at komme i julestemning.

Sporvogne i gadebilledet

Ud over de mange forretninger, der lyste gaderne så flot op i julen, kørte der også sporvogne midt på gaden i to spor, ét i hver retning. De larmede og skramlede og ringede højlydt med en klokke ved hvert stoppested. De var byens livsnerve fra nord til syd.

I november eller december dette år, som jeg husker det, kom der et kraftigt snevejr, der satte trafikken i Aarhus i stå. Biler kunne ikke komme frem, og en sporvogn kørte fast i en stor snedrive på Trøjborgvej lige på hjørnet til Tordenskjoldsgade.

Vi boede i nummer 12 på tredje sal, så jeg kunne se det hele fra oven. Det var bare om at komme ned på gaden i en fart og se, hvad der foregik.

Der var stort postyr, men folk var glade. Sneen lå i store driver, og vi børn og mange voksne legede i sneen og lavede glidebaner midt på den store gade.

Pludselig dukkede der kamerafolk op. De var fra Danmarks Radio eller Fjernsynet, som man sagde dengang. Der kun én tv-kanal i Danmark, som man kunne se i sort-hvid, og den sendte fra klokken 20 til 22 hver aften. Så det var kæmpestort, at de kom til vores gade.

Julen i Ribe

Men det blev ikke rigtig jul, før vi den 23. december satte os i selvsamme sporvogn og kørte til Aarhus Banegård, hvor vi tog toget til Ribe. Her boede min farmor og farfar i Gravsgade nummer 25.

Ribe var det helt store slaraffenland for min bror og mig. Vi var her i stort set alle ferier og rigtig mange weekender hvert år. Fra vi var to-tre år gamle, havde vi lært en masse børn at kende i og omkring det gamle latinerkvarter, hvor man dengang altid legede på gaden. Og til overflod havde vi fætre og kusiner i byen, som vi også legede med.

Det var en helt anden by end den, vi kom fra i Aarhus. Her kendte vi gaderne, husene og mange af de mennesker, der boede i dem. Der var stadig hestevogne, der kom med mejerivarer, varer til forretningerne eller gods fra banen, og der var ikke nær så mange biler som i dag. Gaderne var i høj grad børnenes legeplads, og vi kunne bevæge os rundt i det gamle kvarter uden de store bekymringer. Alt var trygt og godt.

At stige ud på den smukke, gamle Ribe Station og gå ned ad Dagmarsgade sammen med min mor, min far, min storebror og lillebror i barnevognen var stort. Det var næsten som at træde ind i en anden verden. Vi var hjemme hos farmor og farfar, og de næste dage ventede med alt det, vi kendte og glædede os til.

Ned ad Dagmarsgade kunne vi se byens lys og alle julelysene, der lyste op i de gamle middelaldergader. Her lå de talrige detailforretninger side om side, og de var så flot julepyntede. Det var en bymidte med liv, lys og aktivitet, og for os børn var der noget at kigge på overalt.

Den lysende stjerne på Borgertårnet

Og så var der domkirken. Den store, flotte bygning, som man ikke kunne undgå at lægge mærke til, og højt oppe på Borgertårnet den store julestjerne. Jeg husker det, som om hele den gamle by var badet i lys.

I Ripensersamfundet – Ribe Katedralskoles elevblad – stod der i decembernummeret fra 1936:

– På Ribe Domkirke lyste ved Juletid en mægtig Julestjerne af elektriske Lamper ud over By og Egn.

Det er det tidligste årstal, jeg indtil videre har kunnet finde dokumentation for, at julestjernen på Borgertårnet lyste ved juletid. Men under alle omstændigheder er der tale om en gammel tradition, der vækker nostalgi hos rigtig mange i dag og i allerhøjeste grad også hos mig, der oplevede den som barn i tresserne.

Og det var lige præcis ved dette syn, den imponerende Ribe Domkirke med lys i toppen, at det for alvor var blevet jul for familien fra Aarhus.

Glædelig december!