Tekst Hasse Jørgensen, Foto Nationalpark Vadehavet, tirsdag den 4. august 2026

Vadehavet er UNESCO verdensarv og nationalpark. Men Vadehavet er presset, og det påvirker den unikke, marine natur negativt. Lokale borgere, fiskere og sejlere ved Vadehavet har i årevis kunnet berette om, hvordan ålegræs-engene forsvinder. Uden nogen reelt ved hvorfor. Til gengæld er konsekvenserne kendte for dyrelivet, og der er et tydeligt behov for at genoprette naturen.

Derfor udplanter man nu dværgålegræs i Vadehavet som et testprojekt – og i øvrigt for første gang i danske farvande. Nationalpark Vadehavet står bag det banebrydende initiativ. Esbjerg-virksomhederne Hytor og Semco Maritime støtter projektet, og Aarhus Universitet og Københavns Universitet er med som forskningspartnere til at måle effekterne af udplantningsarbejdet og forsøge at finde forklaringer på, hvorfor ålegræsset forsvinder.

Flere andre steder i landet er der udplantet almindeligt ålegræs i fjorde og ved kyster. Derved etableres der flere levesteder for småfisk, snegle og smådyr, som er føde for fisk og fugle. Ålegræs har også den egenskab, at det binder CO₂. Alt dette gælder også dværgålegræs, men metoden med udplantning af dværgålegræs er markant anderledes, og da der ingen erfaringer er med restaureringsprojekter af denne art i Danmark, må erfaringer og viden hentes udefra.

Derfor har Nationalpark Vadehavet hentet viden i Holland, hvor man i flere år har gennemført vellykkede restaureringsprojekter. Hollændernes metoder anvendes hen over sommeren fem steder i Vadehavet ved hhv. Fanø, Rømø, Mandø og Råhede syd for V. Vedsted.

Udover at virksomhederne medfinansierer projektet, deltager medarbejdere fra Hytor og Semco Maritime i udplantningerne af dværgålegræs. Men hvorfor:

– Når man bor og arbejder tæt på Vadehavet, er det let at tage naturen for givet. Men ålegræsset under havoverfladen er en vigtig del af økosystemet, og derfor er det naturligt for os at støtte et projekt, der både kan skabe ny viden og bidrage til at beskytte Vadehavets unikke natur, som vi er så heldige at have lige uden for vores dør. Hvis projektet her kan være med til at bane vejen for en større restaurering af ålegræsset, er det en investering, der rækker langt ud over virksomheden,” lyder det fra Anne Mette Lorenzen, der er executive business development & marketing manager i Hytor.

Naturkonsulent Xenia Salomonsen fra Nationalpark Vadehavet tilføjer, at ikke alle kan bare gå ud i Vadehavet og plante ålegræs. Arbejdet kræver tilladelser fra flere myndigheder.

– Men nu glæder vi os rigtig meget til oven på års forarbejde at se og følge resultaterne. Måske kan vi endda udvide projektet om nogle år til gavn for biodiversitet og miljø, siger Xenia Salomonsen.

FAKTA

Ålegræs er en blomsterplante med krybende jordstængler, der forankrer sig i den bløde havbund. I Vadehavet findes to arter – dværgålegræs (Zostera noltei), der bliver op til 20 cm, og almindeligt ålegræs (Zostera marina), der kan blive op til 120 cm. I Vadehavet skal ålegræs kunne klare at vokse i et miljø, der både kan byde på høje saltkoncentrationer, stærk varmepåvirkning, blotlæggelse ved lavvande og stor bølgepåvirkning.

Ålegræsplanter danner såkaldte enge, og udover at fungere som opvækstområde for mange dyrearter, udgør engene også fouragerings- og yngleområder. Visse dyr lever hele livet knyttet til ålegræsset.

Ålegræsset