Tekst og arkivfoto Hasse Jørgensen, lørdag den 8. marts 2025
Der er ingen tvivl om, at trafikforsøgene i Ribe kommer til at optage en del af tiden, når Ribe Bykernes Beboerforening holder sin årlige generalforsamling den 18. marts.
Bestyrelsen har da også valgt at sætte punktet på som første punkt på dagsordenen efter valget af en dirigent.
Det er Hans Kjær og Lene Unnerup, der begge er med i styregruppen for trafikforsøgene, der vil redegøre for situationen.
Som det er bekendt, er det besluttet, at der i den kommende sommer skal gennemføres et forsøgt med en udvidet skiltning, som skal prøve at ændre trafikanternes adfærdsmønster, så den unødige trafik gennem Ribe undgås i videst muligt omfang..
Ud over det har generalforsamlingen den vanlige dagsorden med beretninger, regnskab, valg og så videre.
Generalforsamlingen holdes på Hotel Ribe med start klokken 19 og forventet afslutning klokken 21.