Tekst Torben Ravnborg Nissen, foto René Jørgensen, onsdag den 4. november 2026

Ribe: På lørdag den 7. november kl. 20 bliver der igen mulighed for at opleve Byens Hotel på Ribe Bryghus. Det fire mand store, halv-akustiske rock- og popband har et repertoire, der spænder vidt og byder på både danske og udenlandske musikalske klassikere.

Publikum kan blandt andet glæde sig til genhør med Kim Larsen og Gasolin, Johnny Madsen, Anne Linnet og TV-2 samt internationale navne som Dire Straits og Eric Clapton.

Byens Hotel er kendt for at kombinere musikalsk overskud med nostalgi, humor og en god portion feststemning. Der er med andre ord lagt op til en aften, hvor mange vil kunne synge med på de velkendte toner.

Der er stadig billetter at få. De kan bestilles på SMS 40432712, via mail på mail@ribebryghus.dk eller ved personligt fremmøde på Ribe Bryghus.