Project Description

Tekst og foto Hasse Jørgensen, fredag den 11. juni

Umiddelbart vil den Havplan for de danske farvande, som Søfartsstyrelsen i øjeblikket præsenterer over hele landet, ikke medføre større ændringer for Vadehavet. Men i havplanen ligger der faktisk en bombe, der kan betyde, at Vadehavet mister sin status som WHOS’ Verdensarv.

Problemet kan opstå, hvis der ikke i havplanen indføres et forbud mod bundskrab i Vadehavet. D.v.s. sige, at der ikke må drives erhvervsmæssigt fiskeri mod østers og muslinger, som netop foregår ved, at fangstredskaberne slæbes hen over bunden. Et sådant bundskrab ødelægger simpelthen bunden.

Formanden for byrådets udvalg for plan og miljø, Karen Sandrini (S), rejste spørgsmålet på det møde om havplanen, Søfartsstyrelsen netop har holdt på Vadehavscentret for at præsentere den nye havplan for interessegrupper og lokalbefolkningen. Ud over at være byrådsmedlem er Karen Sandrini også medlem af det rådgivende råd for Vadehavet.

Karen Sandrini ville have præciseret, om der var et forbud mod bundskrab med i Havplanen. Svaret var, at det ikke er tilfældet, og hvis man ønsker et sådant forbud, skal det sendes som et høringssvar til Søfartsstyrelsen, idet havplanen netop er i offentlig høring.

Efter mødet sagde Karen Sandrini, at hun vil kæmpe med næb og klør for at få bundskrabet forbudt.

– Hvis ikke, kan det koste os betegnelsen verdens naturarv.

– Hvad så, hvis vi andre går ud og samler en spand østers op med hånden?

– Det må i hellere end gerne. Vi vil meget gerne gøre det til en attraktion, der også kan samle turister. Men det er erhvervsfiskeriet med bundskrab, der er problemet, slog Karen Sandrini fast.

Hun bebudede, at der vil blive sendt et høringssvar til Søfartsstyrelsen om sagen.

Karen Sandrini var en af det dusin mennesker, der fysisk deltog i det spændende og informative møde på Vadehavscentret. Mødet blev også streamet, og hvor mange, der deltog i den virtuelle del, vides ikke.

Det er første gang, der er lavet en egentlig havplan for det danske område, og i al væsentlighed angiver havplanen hvad der er tilladt for. Planen er inddelt i zoner, og der er områder udlagt til energi, beskyttelse af fuglelivet, til havbrug og en lang række andre ting. Planen bygger på de forordninger og restriktioner, der gælder i øjeblikket, og havplanen skal sikre havområdet også fremover selv om der kommer en stærk øget aktivitet til søs.

Havplanen sikrer også, at havområderne stadig kan bruges både til sejlads, erhvervsaktiviteter og som fritidsfornøjelse.

Høringsperioden udløber den 30. september, og det ventes, at havplanen kan træde i kraft omkring årsskiftet.

Annonce