Tekst Hasse Jørgensen, mandag den 31. august 2026
Der kom intet nyt frem, da byrådet sidst på mandag eftermiddag drøftede kommunens budget for de kommende fire år ved førstebehandlingen. Til gengæld blev de politiske synspunkter luftet i den to timer lange debat.
Som borgmester Jesper Frost Larsen (V) indledningsvis redegjorde for, er det et lovkrav, at der skal fremlægges et budgetforslag, hvor retningen skal sættes for de kommende år. Det er i praksis en fremskrivning af tallene.
Når byrådet har godkendt dette 1. forslag, begynder de egentlige budgetforhandlinger, og først ved 2. behandlingen den 5. oktober kommer det frem, hvad der er penge til og hvad, der må vige.
Jesper Frost Rasmussen håbede på aftenens byrådsmøde, at der kan nås frem til et bredt flertal.
– Jeg ser frem til at arbejde med de konkrete ideer. Udgangspunktet er grundlæggende godt. Der er god balance i budgettet. Største udfordring er ikke, at kommunen mangler penge, men at der er grænser for, hvor meget vi kan bruge. Den gode økonomi skaber muligheder for udvikling, men der er ikke frihed til bare at bruge. De kommunale rammevilkår er fortsat usikre bl.a. med ny udligningsordning, der er på vej. Kommunerne har brug for større forudsigelighed end det ene eller de to år, der gælder nu.
– Der er tale om en fornuftig økonomi, men det er langt fra muligt at opfylde alle ønsker.
Han håbede at kunne fortsætte investeringen på skoler, ligesom han ønskede at fastholde økonomien på børneområdet med pasning og institutioner.
– Børnene skal kunne udvikle sig og udnytte deres potentiale.
Borgmesteren ønskede også at bakke op om den brede kultur. – Den brede kultur og de store fyrtårne skal bakke hinanden op, ønskede borgmesteren.
Frederik Vestergaard Jørgensen (S) slog fast, at partiet går ind i forhandlingerne med ansvarlighed og med ambitionen om et bredt forlig.
– Men skal vi være med i et forlig, skal vores stemme også høres.
Han henviste til de to foregående budgetforhandlinger, hvor hans parti var med i de vanskelige forhandlinger for to år siden, hvor konservative sprang fra og ifølge hans mening ikke udviste ansvarlighed. Men, påpegede han, Socialdemokratiet blev smidt ud før sidste års forhandlinger, hvor konservative kom med.
– Det undrer mig, at Socialdemokratiet godt kunne være med, da det gjaldt om at sætte penge af i en svær situation, men ikke kunne være med, når pengene skulle fordeles året efter. Det kunne konservative til gengæld.
Dermed henviste Frederik Vestergaard Jørgensen til de turbulente tider, partiet gennemgik både før og efter kommunalvalget, hvor to valgte byrådsmedlemmer efter valget meldte sig ud og nu har dannet deres eget parti, Demokratilisten.
May-Britt Andrea Andersen (C) tog til genmæle og nævnte, at konservative ikke var med for to år siden, fordi man fremlagde sit eget budget.
-Det betyder jo ikke, at man ikke kan komme med senere. Men Socialdemokratiet blev udelukket, fordi partiet sprang fra flere aftaler, sagde den konservative gruppeformand, der også nævnte, at tillid kan nedbrydes og i givet fald skal genopbygges.
Hun glædede sig over, at Frederik Vestergaard Jørgensen nu lover, at partiet vil gå ansvarsfuldt ind i budgetforhandlingerne.
I den næsten to timer lange debat havde alle gruppeformændene ordet for at præsentere deres indgang til budgetforhandlingerne. Og det stod klart, at den generelle velfærd har en høj prioritet hos alle partierne, og dette gælder ting som børn og unge, ældre og de svageste personer i samfundet.
Som det blev sagt: – Alle vil det godt, men vores tilgang til det er måske forskellig
Frederik Vestergaard Jørgensen gik i øvrigt stærkt ind for folkeskolen og var bekymret over, at folkeskolen i dag drives langt, langt billigere end for ti år siden. – Børn og folkeskolen skal der inviteres i. Det giveren stærkere samfund, slog han fast.
May-Britt Andrea Andersen: – Pengene skal tjenes, før de kan bruges, og skatteborgernes penge skal bruges med respekt. Vi ønsker en kommune med ambitioner, en kommune, der udvikler sig. Ambitionerne skal hvile på et solidt økonomisk budget.
Hun pegede på tre områder, der skal fokus på: turisme, der rummer et stort potentiale, folkeskolen med børns og unges faglighed og bymidterne, hvor detailhandlen er under pres.
Mads Engelund Larsen (DF): – Det skal være dejligt at være pensionist. vores medborgere har været med til at bygge samfundet op. På plejehjemmene løber de for stærkt. Efter mange års bestyrelser er det de ældres tur. Kommunen skal hjælpe de svageste, for de stærke skal nok klare sig.
Mikkel Ammitzbøll (SF) ønskede maksimalt 24 elever i klasserne, to-læresystemet og lejrskoler: – Vi skal rette blikket mod indholdet i skolerne. Vi skal have fokus på haller og idrætsanlæg. På klimaområdet skal pengene investeres fornuftigt og hvor den giver vedvarende forbedringer.
Også bymidterne var han inde på.
Henning Hyllested (Ø) mente, der er for lille råderum til at gavne velfærden, hvor de specialiserede områder ikke er tilstrækkeligt finansieret. Der skal være fokus på folkeskolerne og bedre forhold i klubber og daginstitutioner. Han fandt, at der er meget overlapning, hvor forskellige organisationer arbejder med de samme ting, og så skal forholdene for cyklister bedres.
Michael Harbøll (Demokratilisten) slog fast, at udgangspunktet ikke er dystert, og at det giver mulighed for at drøfte, hvor der skal investeres. Efter hans mening skal borgerne komme først og den grundlæggende velfærd skal sikres. Menneskene er den største ressource.
Susanne Dyreborg Danmarks demokraterne, fandt at det handler om økonomisk ansvarlighed. Det er forhandling og kompromisser kunst. Vi skal skabe balance mellem by og land og lighed. Niveauet skal løftes på dagtilbud og folkeskolerne. Kulturen og de mange arrangementer over hele kommunen skal sikres.
Anne Marie Geisler Andersen (R) vil prioritere børn og unge ligesom de udsatte borgere skal prioriteres og søskendegarantien skal genindføres.
Derefter fulgte en længere debat, der af og til gik over i noget, der mindede om forhandlinger, der skal foregå i et andet forum, hvilket borgmesteren også sagde flere gange.
