Foto: Torben Ravnborg Nissen. Tekst: Bo Børsen Hansen, Ribe den 29.4.2026
I weekenden afholder Ribe Bordtennis Klub årets Danmarksmesterskaber for ungdom.
Der er ialt ca 100 deltager i 4 singlerækker og tilhørende doublerækker og der spilles på ialt 16 borde i hal 1 i Ribe Fritidscenter hele weekenden.
For Ribe BTK stiller Karlo Højslet og Johannes Feddersen (se foto) op i U15 (drenge) rækken. De spiller derudover U15 double sammen. De 2 lokale drenge har brug for al den opbakning de kan få!
Derudover spilles der U19 (junior) rækker, hvor Ribe altså ikke har nogle deltagere.
Der startes med indledende puljekampe lørdag kl. 9. Om lørdagen spilles der frem til kvartfinaler, som så afholdes søndag formiddag.
Søndag kl. 14 er der indmarch og lysshow og efterfølgende spilles semifinaler og finaler.
Fra Ribe Bordtennis Klub skal der lyde en opfordring til at møde op og bakke Karlo og Johannes op og generelt er der mulighed for at se den danske bordtennis ungdomselite udfolde sig med flot bordtennis hele weekenden – velkommen!








































































