Tekst og foto: René Jørgensen
18. juni 2019.

12 tidligere elever i 3.RA årgang 1969 fejrede i weekenden 50 års jubilæum i deres gamle by. Og et sådant jubilæum – 50 år – går jo ikke stille af. Nogle af deltagerne bor stadig i byen, mens andre kom med gamle minder. Deres skoletid på Valdemarskolen var præget af godt samspil med deres lærer Leif Johansen, som også dukkede op til festen. Og det var ikke første gang, de mødtes siden 1969 – det har været en tradition hver 5.år siden 2004.

Stramt program

Dagen i Ribe startede med en brunch i Hundegade hos Jane Løvendahl: Herfra gik turen videre til den tidligere dyrlæge og nuværende kræmmer Niels Kristian Grün. Han driver den farverige butik GRØN & VEST i Sønderportsgade sammen med Uffe Vestergaard.
Om kasseapparatet glødede, melder historien ikke noget om, men der var muligheder for impuls køb, som Grün udtrykte det. I butikken kan man finde den læderklædte blonde model siddende udenfor under palmen, som et signal til, at her sker der noget.

På museum før middag

Før festligheder skulle fortsætte hos Niels Grün i Præstegade, skulle museet på Ribelund besøges. Og endelig festmiddagen senere på lørdagen, den blev indtaget på Hotel Dagmar. Det hele sluttede meget sent, da der var meget nok at snakke om.

FOCUS – Bladet der vil hvor andre vakler:

Da klassen i 1969 forlod skolen, var det med en blå bog med en udtalelse på samtlige elever på årgangen, bladet hed FOCUS. For mange læsere vil det nok virke lidt ”ind for stået” mellem eleverne fra dengang, men mon der ikke blandt RYK INDs læsere er nogle fra årgangen 1969 der siger, dem husker vi godt, eller at det måske vækker minder fra skoletiden. 3. RA 1969 morede sig meget over skoletidens beskrivelser.

Værten Niels Kristian Grün var dengang en ungersvend, pigernes helt, med en gavmild natur, og det siges, at han reddede Restaurant Skoven fra at gå neden om og hjem.

Jane Kjær Østergårds påklædning kunne ikke være mere moderne og mottoet var: Ungdomsklubber frem for alt. Gad nok vide, hvad der gemte sig under overstregningen. Noget var censureret væk.

”Hvorfor kun sove om natten, når man kan gøre det hele tiden” var Jens Ejnar Lohmanns motto – han gik også under navnet Jimi Lohmann – sikkert for hans glimrende guitarspil allerede dengang.

Flere valgsprog: ”Aldrig udsætte til i morgen, hvad du kan lade være med i dag”, det skulle være sagt af Knud Åge Bech – eller ordsproget ”Hellere penge i banken end guld i Alaska” mente Klaus Munck Andersen, der som fremtidsjob havde skrevet bankrøver. Sådan gik det nu ikke, der imod passede han vældig godt på folks penge som filialbestyrer i en bank.

Mona Nissen, klassens mest oversexede vampyr, kunne skabe glæde omkring sig. Fremtiden? – Ønsket var korpige.

Og så var der Eva Christensen, der havde en fantastisk sans for bløde runde former med lidenskab for høje tyske og franske verber.

Og sådan kunne man blive ved med at finde forskellige små historier og beskrivelser, som kan være vanskelige at holde ude fra hinanden.

Ellen Johanne Mikkelsen, som man så tit om morgenen vandre til skole tæt omslynget med Føvle og ser en fremtid som Føvleviv – om det gik sådan vides ikke. Føvle var øgenavnet på Jens Einar Petersen fra klassen.

Sabotage-Kyke, der hed Karen Margrethe Andersen, kunne med sit pigefnis i fransktimerne, de fire af ugens dage, sabotere undervisningen og så foregik sabotagen altså i klasselokalet ved siden af med et uafladeligt skvaldergrin.

Det siges om Stig Keldberg, at han led hjertesorger, da han efter 3 måneders latins undervisning blev uvenner med Frk. Faurholt.

Og endelig: Helle Skou. Hun blev husket, fordi klassen med blødende hjerte havde skilt hende fra Anni, og netop Anni kunne redaktionen af FOCUS ikke skaffe nogle negative facts om, da hun var et elskeligt menneske.

I 1969 gik der 25 elever i klassen, så et fremmøde på 12 efter et halvt århundrede må siges at være pænt.

Se godt på billedet, måske du kan huske nogen af dem.