Tekst og foto: Renè Jørgensen
17. august 2021.
Veloverstået Kvikfestival
Weekendens musikfestival er overstået med succes. Det er en tilfreds ”kassemester” Preben Grosmann, der kan se tilbage på en festival, der forløb som den skulle.
– Vi lavede sidste år en optælling over, hvad festivalen havde kostet i indkøb af plastkrus med mere, og det var da et betragteligt beløb, vi måtte af med. Arbejdsgruppen arbejder på, at festivalen ikke skal give over -eller underskud, men løbe rundt. Vi skal give publikum en god oplevelse og være sammen om det festlige. Og festligt det var det. Tidligt på eftermiddagen blev der danset godt til den gode musik.
Festivalgruppen indgik forud for festivalen en aftale med en lokal bilforhandler, der sponserede 1000 drikkekrus i plast til øl og sodavand. Derved fik både miljøet og økonomien en hjælpende hånd. Krusene blev solgt med pant – og det havde en effekt: festpladsen blev nemlig friholdt for brugte ølkrus. Når man forlod festpladsen, fik man pengene for kruset tilbage.
Det gode samarbejde i landsbyen betyder, at samtlige foreninger kan låne krusene og derved undgå plastkrus, som blot skal smides væk.
Tidligt på eftermiddagen blev der danset godt til den gode musik. Det, der faldt RYK IND RIBEs medarbejder for brystet var, at dansegulvet var fyldt med kvinder. Hvor var mændene? Nå, det viste sig, at der i nabobyen Hviding var en større 50-års fødselsdag, kun for mænd. Måske var det derfor, at kvinderne festede igennem foran scenen, for det gjorde de.
En anden ting medarbejderen lærte var, at når man skulle kalde på en af kvinderne for en udtalelse om festen, skulle man bruge kvindens fornavn, for langt de fleste hed det samme, nemlig Mauritzen, og så ville der blive en gevaldig snakken i munden på hinanden.
Nå, men de var nu festlige og havde et dejligt humør. Det gjorde det, solen ikke kunne gøre, nemlig sende en varme omkring festpladsen med mild latter og friske bemærkninger.
Sikkert er det – RYK IND RIBE er på pletten igen næste år.
Så´ er det sagt.