Tekst Hasse Jørgensen, pressefoto, mandag den 30. september 2024
Er ulven en naturlig del af den danske natur, fordi den har været her for meget længe siden? Eller er den en invasiv art, som bør udryddes?
Det er bl.a. nogle af de spørgsmål, der formentligt gives svar på, når ulveeksperten Thomas Boesdal holder foredrag om ulve i Ribe.
Foredraget er arrangeret af Ældre Sagen i Ribe torsdag den 24. oktober kl. 14.00 –16.30 i Fritidscentret, Sportsvej, Ribe.
Thomas Boesdal, der er jæger, naturelsker, far til fire og kendt fra TV og aviser, har fulgt ulvene i Danmark siden 2012 via dna-prøver, vildtkameraer, kadavere og spor. Han er i ulvemiljøet kendt som en nysgerrig nørd, der ikke falder for udokumenterede fakta, og det er først og fremmest ulvens samspil med naturen, der interesserer ham.
Ved foredraget bliver der rig mulighed for at stille spørgsmål til Thomas og debattere, om ulve hører hjemme i Danmark eller ej.
Foredraget er åbent for alle. Pris 60 kr.
Tilmelding på hjemmesiden www.aeldresagen.dk/ribe ved at trykke her senest den 18. oktober kl. 12.00.