Tekst og fotos Hasse Jørgensen, fredag den 1. april 2022
Kombinationen af de to tidligere forretninger, Appel Living og Maren Splid på Ovedammen, er blevet en helt ny og særdeles spændende forretning på Mellemdammen i de lokaler, hvor Sarah Sko og Tasker tidligere havde til huse.
Kunderne fik for første gang fredag den 1. april mulighed for at kigge ind i den nye forretning, og det var der mange, der gjorde. De fik lejlighed til at se en forretning, hvor Sabine Appels sans for former og farver samt kombination af de forskellige varetyper smeltede sammen til en virkelig behagelig og interessant forretning at komme ind i.
Her er de bedste ting fra de to tidligere butikker taget med, og det er kombineret med nye ting, så der virkelig er noget at gå efter indenfor en lang række varesortimenter spændende lige fra kunst over eget design til brugsgenstande.